Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN ERISBEESE
I Fangerlejren ved Kangigdlinguaq, Nordøst for Kap-
Farvel, boede den gamle Jomfru, Majuvartariaq (,, Opgangs-
stedet"), som i Daaben havde faaet Navnet Nikoline; hun
var c. 40 Aar, skeløjet, med begyndende Stær paa begge
Øjnene, stumpnæset og skævmundet af for megen Skraa.
Naar hun lo, aabnede hun for de gule Tænder, og de
Viskelæders Kinder samlede sig i en Klump ud for Kind-
benet, saa Skraasavlet drev ned ad hendes Hage.
Hun var saa grim, at man paa Forhaand fik Medfølelse
med hende.
En Aften efter Mørkets Frembrud gik jeg op over den
lille Fjældkam bag vort Telt for at aflægge den gamle Jomfru
et Besøg. Jeg medtog et Lys — jeg vidste, at der vilde
være mørkt i hendes Telt — Tændstikker, en Rulle Skraa
og en Beskøjt. Disse Gaver vilde gøre hende lykkelig.
Det varede noget, før jeg fandt hendes beskedne Telt:
et gammelt Konebaadsbetræk, der var rejst over et Par
Aarer; i Mørket løb det ganske sammen med Jorden, saa
jeg opdagede det ikke, før jeg var lige ved at træde op i det.
»Aa, at du dog kommer med alt dette! Nej, se dog!
Taknemlighed fortærer mig arme Udskudsmenneske!" stam-
mede Nikoline.
Jeg satte mig ind hos hende, hun tog sig øjeblikkelig
en frisk Skraa og tændte Lyset. Da vi havde siddet lidt
sammen og talt om ligegyldige Ting, bad jeg hende fortælle
lidt om den Tid, hun var Hedning paa Østkysten.
»Blot nogle uskyldige Sagn!" foreslog jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
