- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
191

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN FRISTELSE 191

Men saa vanskeligt kan det onde være at faa Bugt med,
naar man først engang har ejet det.

Ja, nu har man faaet andre Vaner og nye Tanker, og
det giver Livet større Glæder, end jeg før kunde vente,
synes jeg. Nu ved jeg bestemt, jeg skal gense min afdøde
Slægt, og den Tanke fylder mig med saa megen Trøst, at
jeg gerne glemmer alt det gamle.

Af alle de døde savner jeg mest en Søster; hun er nu
død som døbt og begravet ved Qernertoq. Aa, jeg havde
vist endnu haft gode Klæder, hvis hun havde været i Live.
Somme Tider gaar jeg op til hendes Grav, og da maa jeg
synke min Graad...

— — — Hvad siger du? Fortælle, fortælle om de gamle
Tider, da vi endnu var ,uvidende”", da det onde endnu var
i osP — Ja, men du vil jo stadig have mig til at tale om
det, jeg ikke længere vil huske; jeg har virkelig glemt det
alt sammen!

Dengang jeg skulde oplæres til Daaben, var det mig
i Begyndelsen umuligt at begribe det, man vilde forklare
mig. Jeg kunde heller slet ikke lære ,,dem, man skal kunne
faa til at tale" (Bogstaverne).

»Har du nogen Sinde befattet dig med noget ondt?”
spurgte min Lærer, en tysk Ny-Hernhuter Præst. ,,Maa-
ske der er noget, som hindrer dig i at optage det hellige;
du maa skrifte, tal bare ud!"

Jeg tænkte mig om, men der var ikke andet end Trom-
meviserne, og saa angav jeg dem. Jeg troede, at det var
det værste, jeg havde givet mig af med. Men det hjalp
ikke, at jeg fortalte om Trommeviserne og om min Glæde
over dem, dengang jeg var uvidende og ikke kendte det
gode.

Der maatte være noget andet, som hindrede mig i at
annamme Læren om det gode. Og saa kom jeg pludselig
til at tænke paa, at en gammel Aandemaner, Qanguatse,
engang havde forsøgt paa at oplære mig i Trolddom; det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free