- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
193

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN FRISTELSE 193

talte i Munden paa hinanden. Det var hans Hjælpeaander,
der kom til. Bier surrede rundt omkring ham, og vi hørte
nede fra Gulvet, langt nedefra under Jorden, et Kor, der
sang Aandeviser. Det lød dejligt, ja som Salmesangen i
Kirkenhhermede ss

Jeg rystede af Angst. Hans Hjælpeaander gav sig sur-
rende og brummende til Kende fra Loftet, fra Husmuren
og helt nede fra Gulvet. Ja, det hele var ubegribeligt!

»Saa, nu kom Amarsinidq," sagde han endelig, og vi
hørte en stærk Larm inde fra Huset. Ingen af os sagde
et Ord; jeg skælvede af Angst og jeg havde en Fornem-
melse af, at man flaaede Huden af mig, ganske langsomt
trak Skindet af mig oppe fra Hovedet og nedefter.

»Er min Amarsiniåq ikke her i Huset?" sagde Qangu-
atse. Vi kunde ikke faa et Ord frem af Skræk og turde
heller ikke flygte gennem det lange, mørke Hus.

»Amarsinidq" er et stort Uhyre med aaben Ryg, klædt i
Netsideskind; ja, han har et helt Hul i Ryggen! Og naar
han ser Børn alene, røver han dem og stikker dem ned i
sin hule Ryg.

Vi hørte Uhyret rumstere inde i Huset, men kunde
ikke se det, da det var mørkt. Saa holdt Qanguatse plud-
selig op med at gnide paa Stenen, og der blev igen stille
i Huset. ;

»Ser I, det er nok Umagen værd at lære den Slags
Kunster; det er noget andet end at tosse om og lege. Jeg
er forældreløs ligesom I og har aldrig haft rigtig hjemme
mellem Mennesker. Man brød sig ikke om mig, og saa gik
jeg lange Ture alene for at blive Aandemaner.

Der lever mange sære Væsner oppe mellem Fjældene
og nede ved Havet under Fjæren; de blev mine Hjælpe-
aander. Til Fjælds mellem disse er jeg mere hjemme end
blandt Menneskene. Kom med op i Fjældene, saa skal jeg
lære dig mange Ting!" sagde han til mig.

»Vi gaar hen til en udtømt Sø, og jeg skal gnide min

Under Nordenvindens Svøbe 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free