Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvert enkull Ord udenad. Del forekommer os altsaa, at en 1’dlaieordbog
Kuii kan være til nogen virkelig Nylte for den, der kjender de almindelige
Hegler, saa at lian kun behøver at laadspargc Oidbogen i enkelte Tilfælde,
og da er den hos Bosing givne Betegnelse fuldkommen tilstrækkelig.
Imidlertid kan det ikke negtes, at for at benytte den, maa man nødvendigvis
læse de Par Sider af Fortalen, hvor Systemet forklares, og det er maaske
vanskeligt for os andre at sælte os ind i, hvilket uoverkommeligt Arbcide
saadant er for en stor Del Mennesker, og hvor Mange der gi’es, som maa
have alting ind ined Skeer. Under alle Omstændigheder er det blott<- Faktum,
at denne Bog har kunnet udkomme, det bedste lievis for, at der virkelig maa
være en Trang tilstede i denne Henseende; thi den savner noget nær enhver
anden Berettigelse til at udkomme, idet den koster det samme som Rosings
og indeholder ikke mere end halv saa meget. Dermed skal det naturligvis
ikke negtes, at der jo hist og her kan være gjort en og anden Rettelse og
Tilfaielse lil R. Man faar ogsaa (hvad der savnes hos li.) en kort Liste over
Døbenavne og en dito over Stednavne; dis«e Lister ere naturligvis meget
nyttige, men rigtignok temmelig utilsliækkelige; selv af de aller almindeligste
Navne savnes der omtrent ligesaa mange, som der findis. — For at komme
tilbage lil Udlalcn, saa skal det ikke negtes, at naar denne endelig skal
betegnes udforlig, saa kan en dansk Betegnelse som den Eibeske, med danske
Bogstaver og efter danske Lydregler, have et vist Fortrin for en engelsk,
som f. Ex. den Walkerske. Men for at have dette Foitrin, maa den ialfald
give ligesaa meget, indeholde alle de samme Lydmodifieationer, som den
engelske. Det hedder i Fortalen, at »Grundtanken ved den heri (sic) Bogen
brugte Udtalebelegnelse er, i Regelen at fremstille den saaledes, at enhver
Dansk maa læse den paa samme Maade»; men denne Maade bor vel ogsaa
helst være rigtig, thi ellers kan det vel ikke stort hjelpe, at den er den
samme for alle Danske. Og i denne Henseende lader den Eibeske Betegnelse
altfor meget tilbage at ønske. Systemet forekommer os i sig selv, saa langt
det rækker, ganske heldigt; men det gaar rigtignok saa temmelig i det Grove;
flere vigtige Lyde lades aldeles ubetegnede, og som Kølge deraf slaaes Lyde,
der ere aldeles forskjellige, sammen til een. Vi skal anføre nogle Beviser
herpaa. Det engelske sh er, som bekjendt, det tyske: sch; denne Konsonant
betegnes i Ordbogen ved de danske Bogstaver: Sj, og herimod er der vel i
og for sig Intet at indvende, om end det danske sj just ikke altid og af
Alle udtales saaledes; men der er den Hage derved, at der i Engelsk ved
Siden deraf ogsaa findes et virkeligt sj, d. e. s -)— j, nemlig overalt i
Forbindelsen su, naar u er langt; der er kun to Ord, hvori su i dette Tilfælde
udtales: scliu, nemlig sure og sugar, ellers overalt: s— j — u. Hvorledes skal
nu denne Lydforbindelse betegnes? Hr. E. betegner den slet ikke, og Følgen
bliver da, at f. Ex. sue udtales ganske ligedan som s/ioeI Men vi er endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
