Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o. a. v., i det det av s opslåede r virker omlydende’). At omlydeu i f^r er
fræmkaldt av r, ses av, at andre oprindelige cw-stammer på on. ikke have
omlyd, som, for uden hatr, f. ex. barr (ik.), nåletræers løv; sæd, byg, =
got. *baris, i to. bariz-eina xpiStyo?’)• At barr er ik., ses af
Fjölsvinns-mål, Bugges udg. v. 19*: hvat pat barr heitir; med urette göre Fritzner og
Fick det derfor i deres ordbøger til hak.; Egilsson og Oxforder - ordbogen
have derimod det rette kön. — En anden uomlydt oi-stamme er setr (ik.),
sæde, gr. Idog, skr. sadasa). End videre kan nævnes fjall, eller ubrudt fell
(ik.), fjæld, der står for *fefts, jfr. oht. osax. felis (ha.)4). Når vi derimod
have on. rthklr ilk.), tusmørke, overfor got. riqis, ses det let, at omlydeu i
dette ord skyldes stammens v, altså: rokr for *rekvaes.
Av disse exempler på oprindelige as -stammer — hvis tal pladsen her
ikke tillader mig at forøge, men som jeg måske en anden gang kan få
lejlighed til at behandle udførligere — vil det være klart, atomlyden i /ér knn
kan skyldes slutnings-r’et; vi må altså sætte en nordisk grundform *faheR
ieller *fahaR:’)5). At deu oprindelige rodselrtyd a er svækket til e i fi for *fehn,
men usvækket i *fdr, medens latin har e både i pecu og pecus, har intet at
betyde, da der haves mange exempler på lignende uregelretlied. Med [hensyn
til betydningen stemme pecus og /ér godt, idel pecus jo særlig — i den
senere lid altid — betyder får.
2.
Oldnorsk-islandsk l£r (femur), gmd.-sv. lär, ser ud til på samme måde
at være opstået av en grundform *lakas (ylak). En beslægtet lat. form kunde
vi så muligvis have i lacertus. Lacer- vilde da stå for det opr. *lakas-,
lige som f. ex. verber er en opr. aa-stamme. Av ’lakas kunde el nyt ord
dannes ved afledningsendelsen (i)to-, En med Igr formelt mer stemmende
form haves i gr. léxot (ik.) = Xexåvtj, skål, der af Fick (Vergl. W. 1 b. 2
udg. s. 390, 485) henføres til samme rod som lat. lacertus, næmlig lak, med
l) Jfr. Bugge i dette tidskrifts 7 b. s. 320.
’) Jfr. Fick: Vergleich. Worterbuch 3 b. 3 udg. s. 202.
*) Jfr. Fick: Vergl. W. 1 b. 3 udg. s. 225; i 3 b. s. 317 sætter han
derimod stammen setra-,
*) Når Holtzmann i Altdeutsche Grammatik 1 b. s. 125 siger ■fjall aus falis’,
er det åbenbart vrangt for fel“s. — For øvrigt synes fjall (fell) af opr.
i par m. h. t. betydning at forholde sig til gr. noht, skr. puri som on.
bjarg (berg) til on. borg.
s) Herefter bortfalder den parallel, som Lyngby i dette tidskrifts 0 b. s. 39
drager mellem de got. stammer på -isa- og de on. énstavede
medlyd-stammers nf. gf. flt. hu., i det der ingen lighed bliver imellem got. hatis,
on. hatr på deu ene sid« og gol. *bokit, oii. b^kr på den anden side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
