Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saadant Vidnesbyrd kan Sagen ikke være tvivlsom. Før Solon
var Folkeforsamlingens Betydning saa ringe og Tallet paa dem,
der vare bereltigede til Deltagelse i den, saa lidet, at det er
aldeles umuligt at antage, at man alt da skulde have indrettet
en særlig Folkeforsamlingsplads udenfor Torvet. Selv paa
Solons Tid kan der neppe endnu have været Trang til nogen
saa-dan, eftersom de Tilfælde, i hvilke Borgerne kom sammen for
at raadslaae om Statens Anliggender eller høre paa andre
Forhandlinger, neppe vare hyppige. Snarere kunde man være
fristet til at tillægge de byggelystne Peisistratider, der gjerne vilde
indsmigre sig hos Mængden, Indretningen af en beqvem
Folkeforsamlingsplads. Men en saadan Antagelse vilde dog, trods
Forfatternes Erklæring, at Tyrannerne lode Solons Love staae
ved Magt, være temmelig mislig, da vi neppe tør antage, at de
have gjort Noget for at befordre Folkets Deltagelse i det
offentlige Liv; et saadant Særsyn vilde vel heller ikke være gaaet hen
uden Omtale i Litteraturen. Da vi nu heller ikke have nogen
Efterretning, der henlægger et saadant Anlæg til den perikleiske
Tid1), har Bursian med rigtig Takt henført Indretningen af
Folkeforsamlingspladsen paa Pnyx til Kleisthenes, med hvis
demokratiske Foranstaltninger, Forøgelse af Borgernes Tal, hele
Charakter og politiske Stilling en saadan captatio benevolentiæ
overfor Folkemængden fortræffelig stemmer2). — Betragte vi nu
’) Wachsmuths Bevis (Die Stadt Athen im Alterthum I, 538) for, at
Indretningen af Folkeforsamlingspladsen paa Pnji tilhører den perikleiske Tid,
kan jeg kun tillægge meget ringe Værd overfor vore Kilders fuldstændige
Taushed derom.
s) Tilsyneladende strider herimod den i L’emosthenes’s Tale om Krandsen
55 indlagte Lov, der byder, at Offentliggjørelse af en Bekrandsning, hvis
det er Folket, der giver Krandsen, skal foregaae iv Tlvxvi iv trj
ixxXrj-aia, og Aischin. m. Ktes. 34, hvor det i samme Anledning hedder: o
vouoShqi xt’Uvit (v rtu cfrjjuw tv Tlvxvi rjj ixxlyaia ävaxqgvtztiv rov
vno tov drjuov ortrfavovfiivov, — dog kun under den Forudsætning, at
Loven herom skyldes Solon. Det er imidlertid umuligt, at Bekrandsning
som offentlig Belønning allerede paa Solons Tid har været saa
almindelig, at han har tænkt paa at ordne Fremgangsmaaden herved, og selv om
Talerne virkelig have ment dette, er deres Tilbøielighed til at henføre
alle Love, hvis Tid ikke kjendtes, til Demokratiets Grundlægger altfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
