Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med flere 1), og at ogsaa attiske Forfattere have brugt Optativen
saaledes, er sikkert nok. Ikke blot af Thukydid, hos hvem
det kunde være en Efterklang af Herodot eller overhovedet af
ældre Sprogbrug, anfører Kruger (Gr Spr. II § 53, 2 Anm. 7)
I, 9 avzai dl oi’x av ttoXXai iitjoav, men ogsaa af Platon kan
jeg anføre et Par Steder, af hvilke det ene findes anført hos
Matthiii (Gr. Gramm. g 514, 2), men uden at der er lagt videre
Mærke til det Eiendommelige i Tidsforholdet, nemlig Legg.
p. 67 7 B o)c o’i tots nsgiqvyåvzeg ztjv (fftooccv a%tðóv ogfiot
ztvtg äv tisv i’OfJtjg, ev xoovrfatg nov Ofiixga ^uínvga tov zwv
áv&goúntov ðiaosGwGfiívcc yévovg Og p. 67 8 E ovxovv’xai zé%vai,
ooctiTteg Gidrjgov ðéovtai xai ynXxov xai zuiv zoiovzwv andvzoav,
zov at/tov %górov xai szi nXtiova ^(favifffisvai av ilev sv zm
zdzt; (p. 687 B [iwv ov zovnav /ágiv im&vfioTgv áv’, hvor
Læse-maaden er betvivlet, vil jeg ikke regne, saalidtsom Criti. p. 114 B).
Det vil imidlertid let sees, at paa alle disse Steder staaer
Optativen (hvad ogsaa Udtrykket hos Madvig betegner) ikke om
nogen Datid eller Dafremtid, men om en ligefrem Fortid, seet
fra Nutidens Standpunct, at der overalt er Tale om, hvad der
nok kan tænkes at have været Tilfældet. Dette kunne vi
forsaavidt ogsaa godt nøies med her; dog forekommer det mig,
at det var ønskeligere, om vi kunde supplere en Form, der
betegnede det, som jeg antager at Kriiger, skjøndt med Urette,
har villet betegne ved anoxwgoiev (og som Rehdantz udtrykker
ved owohl konnten»), nemlig det, der fra Fortidens Standpunct
kunde tænkes som muligt i Datiden eller Dafremtiden.
At nu Grækerne kuude udtrykke ogsaa dette ved en Verbalform
med äv, tør vel neppe forudsættes at være saaledes slaaet fast
i den almindelige Bevidsthed, at en blot Antydning vilde være
tilstrækkelig for Alle, og jeg skal derfor dvæle et Øieblik ved
denne Sag. Det hedder da for det Første Madv. gr. Ordf. g 117b
M S. I, 70 Tit/a <ti &v xai oi ánoðófiívoi, líyotiv. II, 98 titj d’av xai
ui.XoS Tts ”AQ^avtfooS- VII, 180 Ta/a d’av ti xai tov ovvó/jaroí
inav-QotTo, VII, 184 ijdt] tov avdgts av titv iv ccvtoigi TtaGtQtg /uvgiúdts
xai ti’xoøt. VIII, 136 Tti/a ðuv xai T« /(ttjarrj^ia Taviå oi nQokiyoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
