Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cfi/.iag (opfattet = zívog tptiíag ovOrjg o: el zig rtv (ftkia)’). Det i
den følgende Anmærkning (Anm. 3) omtalte Phænomen
(»Undertiden bruges (mperfectum eller Aorist med åv for at betegne,
]) Dog vilde en saadan Opfattelse, hvis Mulighed overhovedet beroer paa,
at Spørgeordet her (saavelsom i de i den foregaaende Anmærkning
behandlede Spørgesætninger) har negtende Betydning, egentlig kun lade
sig let og naturligt gjennemføre, hvor Sporgeordet fremtræder i en
Forbindelse, der i sig selv frembydcr Elementer til en Sætning, som Isocr.
XVII, 46. Demosth. XVIII, 24. Soph. Phil. 572; i det Høieste vilde den
endnu kunne admitteres, hvor det spørgende Ord (alene eller med
andre) repræsenterer en Forestilling, der naturligt kan opfattes som
Forudsætning for Handlingens Virkeliggjørelse (saaledes som Madv. gr. Ordf.
g 117 b den forventede Følge er opfattet i Exemplet Xen. Cyr. III, 2, 16),
f. Ex. Hensigt eller Grund (s. foruden de anførte Steder endvidere Soph.
Trach. 707 f. Eur. Tr. 97<> f. Lys. XX, 3. Uion. Chrys. VII p. 230 Reiske)
og maaskee Middel eller Maade (s Soph. Ant. 502 f. Lucian. dial. deor.
25, 1. Eur. Hel. 5S7. Antiph. III, 4, 7 med. Xen. Mem. 1, 2, 2 [S.].
Demosth. XXXVI, 55 extr.; hvorledes der f. Ex. i et næs virkelig kan
tænkes at ligge en betingelsessætning, kan man see af Isocr. XIX, 34—35),
hvorimod simple Steds- eller Tidsbestemmelser ikke ret vel lade sig
opfatte i denne Form, endsige saadanne endnu mere elementære
Sætningsdele, som Object, Hensynsobject o. lign.; s. Lys. XVIII, 22. Lyc. in
Leocr. 78. Demosth. XXXII, 21 in. Vilde man gaae en anden Vei
og søge at uddrage den manglende Betingelse af selve Handlingens
Ikke-Virkelighed (altsaa f. Ex. ix tIvo; uu tftkias IðávttGtv, ti
iån-vtiGtv. da vilde ogsaa denne Opfattelse kun kunne gjennemføres indtil
en vis Grændse, nemlig saalænge det ikke træder aldeles haandgribeligt
frem, at det, der i Sporgsmaaiets Form benegtes, er ikke blot
Handlingens Virkelighed, men dens Mulighed; den vilde derimod strande
f. Ex. paa de anførte Steder af Soph. Ant., af Antiph., af Lys. XVIII og
Demosth. XXXII. Iallfald paa fSteder som de to sidstnævnte sees der
altsaa (hvis man da ikke vil tye til saa kunstige Midler som at tage
iiU.o hos Demosthenes = ti tovto og tænke det tilsvarende Begreb
til hos Lvsiasi ingen Mulighed for at supplere nogensomhelst Betingelse
uden i det Høieste et >deisom vi vilde have prøvet derpaa- (sml. ogsaa
Eur. Med. 553). Hvad der gjælder om de heromhandlede Spørgesætninger,
lader sig fremdeles uforandret overføre paa de Steder, hvor vi istedenfor
det spørgende Ord finde et ubestemt Relativ efter ovx eanv, som Eur.
Iph. Taur. 3S5. Isocr. XXI, 5 og det i den tvdske Udgave af Madv. gr.
Ordf. anførte Demosth. XVIII, 43 (Man lægge iuvrigt1 Mærke til, at vi her
netop have det ved Plat. Phæd. p. 57 repræsenterede Schema; sml. som
Mellemled Demosth. XX111. 155 ovif’ — i/iav — l>9tv uv — tvnogr/at).
Tydeligst viser maaskee Utilstedeligheden af ethvert Supplement sig i de
vistnok sjeldne) Tilfælde, hvor det pronominalske Ord optræder i
direct-benegtende Form, saa at Modsætningen til Virkeligheden falder bort, som
Lys. XIX, 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
