Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
optegnet af Lukian, nemlig de Sacrif. c. 3. Ver. hist. II c. 34 og
Demon. c. 10 (paa hvilke Steder der er lilføiet xai, ligesom det
var Tilfældet hos Xenophon), fremdeles Char. c. I ’I- Tyrannic.
c. 3 og 4. Phalar. I e. 14. Alex. c. 31. Lexiph. c. 5. 9. 10.
Amor. c. 37. Luc. s. Asin. c. 26 og (med udeladt Participium
af dfil) Apol. c. 6 ®).
iMen er nu det Sted af Xenophons Anabasis, vi gik ud fra,
det eneste Spor af denne Sprogbrug hos de ældre Forfattere?
og hvis der findes flere, i hvad Retning føre de da Opfattelsen?
Jeg vil forst undersøge det af Kriiger til Sammenligning anførte
Sted Xen. Mem. III, 6, 4. Der er her Tale om den unge
Glau-kon, som jævnlig prostituerede sig ved at optræde i
Folkeforsamlingerne i den Hensigt at blive ngoazåirn; ztjc; nåXiwg,
skjøndt han endnu ikke havde naaet Tyveaarsalderen. Sokrates,
som ønsker at faae ham til at opgive disse Bestræbelser, ialtfald
indtil han har skaffet sig de fornødne Kundskaber, sporgerham,
efter først at have vakt hans Opmærksomhed ved en lokkende
Skildring af, hvor rart det kunde være at blive Statens Leder,
om han ikke troer for at kunne opnaae dette at maatte gavne
Staten, og da dette er indrømmet, pna hvilket Punct han da
agter at begynde paa at fremme Statens Tarv. Det hedder
dernæst videre: intl ós o rXavxoav ðteOicóntiatv aig äv zózs
ffxo-nwv, ónóífsv äg%ono, äg’, icftj o ^wxgázrjg, — — zrjv nóItv
Trfigciot] nXoi’útoözégav noitjGcct; At opfatte axonäv substantivisk,
som Breitenbach synes at gjøre, er allerede noget betænkeligt,
fordi der staaer Singularis, og det bliver ogsaa her aldeles
utilstedeligt paa Grund af det tilfoiede lóie (ligesom i Anabasis paa
Grund af zo nag’ saviotg ngay/ta), der tydeligt viser, at der
’) Ih. c. 14 foretrækker Madvig (Adv. crit. 1 p. 082) med cod. Vindob. at
læse IjifíiQÍoSiuoctv — zciTttiifixovfifvot istedenfor {naigéoHojy, o5s äv—
xtaantaov/itvoi, og tus av vilde ganske vist her ogsaa kun kunne
betegne Gruuden til Indrømmelsen, ikke til selve Handlingen.
3) Som Exempler fra en noget senere Tid tilføier jeg Diog. Laert. VII g 84.
VIII g 76. IX g 111 og fra Overgangstiden Achill. Tat. II, 6. 1G. 2ó. III,
19. VII, 1 (L. 24 Hercher). VIII, 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
