Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
civTov óoiúítji’ áíixéa || í/ovtag, ijðij ótGnótag tgoftsvfiévovg j|
sXtv&égovg sfhjxa. Hvad der skal forstaaes ved de umiddelbart
foregaaende Ord dvayxaíijc vrro xgijGfióv Xsyovtag, er mere end
tvivlsomt; Nogle have tænkt paa, at de gave sig af medatspaae
for Penge, Andre paa — hvad der staaer bagefter —, at de
havde glemt deres Modersmaal, «saa at deres Tale lød som
Orakelsprog»; hvis Ordene kunde forstaaes— eller erstattes ved
andre, der kunde forstaaes — om at de i Udlændigheden gik
omkring og tiggede (jeg vil minde om Udtrykket hos Tyrtæos
cixuv xai Grvytgrj ttívíij), da forekommer den Tanke
mig at ville tilfredsstille .Meningens Krav bedst. Men selve
Con-structionen er klar nok: nnXXovg ctvrjuyov ’Aihjvag, yXuiGGav
ovxéz Aitixr;V livtag, d)g äv rcoXXaxfi nXavwfiévovg. Det
Verbum, til hvilket det, der tilknyttes ved Partikelen dig, slutter sig
som sit Ilovedverbum, er naturligviis ikke dvtjyayov, men
Participiet lévtag’, nXavmfxévovg kan da for det Første ikke opfattes
substantivisk; thi det ved nXavwfiévovg betegnede Begreb vilde
da blive Subject for det underforstaaede Verbum og maatte
alt-saa isaafald udtrykkes ved en Nominativ; ja selv som Appositum
til Subjectet for et saadant underforstaaet Verbum maatte
Participiet jo staae i Nominativ, saa at altsaa, da det nu eengang
staaer i Accusativ, en saadan Underforstaaelse er formelt umulig.
Det, der slutter sig lil livtag som Hovedverbum, er da her selve
Participiet nXavcofitvovg, uden at der har foresvævet Forfatteren
enten en anden Form af Hovedverbet eller et mere almindeligt
Verbum som Prædicatsverbum i Sætningen med mg av, eller med
andre Ord: dig av er her brugt ikke til at tilknytte et
underforstaaet Verbum, men umiddelbart til at tilknytte
Participiet paa samme Maade som åxs og lignende Partikler. Det
Eneste, der ved Anvendelsen af av kan have foresvævet
I’orfat-teren, er allerede her en ganske løs og vag Forestilling om det
Mulige, Tænkelige, Birnelige (sml. det latinske ut pote), og en
saadan tør vel ogsaa nok antages at have foresvævet ham. Men
fremtræder nu allerede paa Solons Tid Underforstaaelsen af
Verbet ved túc av i den Grad som et overvundet Stadium, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
