Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lærens Standpunkt; men da han som god Sokratiker satte
Samtale og mundtlig Diskussion over positiv skriftlig Meddelelse,
maatte han indrette sin Fremstilling saaledes, at den saameget
som muligt nærmede sig til og erstattede den personlige
Tanke-udvexling. De forskjellige Dialoger ere nu ifølge Schleiermacher
Led i en gjennemtænkt Læreplan; den ene tager fat, hvor den
anden ender, og fører Problemets Behandling videre ’). Eller
ogsaa antager man, som li. F. Hermann, at vi i Dialogerne
kunne spore den successive Udfoldelse af Platons Aandsliv. De
forskjellige Skrifter betegne altsaa forskjellige Stadier i Platons
egen Udvikling, og ikke forskjellige Forsøg paa at føre Læserne
til Indsigten i en fra først af fast staaende Lære. Hermann
søger i det Enkelte at vise, hvorledes de forskjellige
Begivenheder i Platons Liv (Reiser og Bekjendtskab med andre
philo-sophiske Retninger) kunne have medført de Stadier i hans
Udvikling, Dialogerne synes at vise os.
Imod disse Forsøg paa at gjennemføre en Enhed i Platons
Forfattervirksomhed er Englænderen George Grote optraadt med
Originalitet og Lærdom. Ogsaa hos ham kan man spore
Paa-virkning af hans Fædrelands Philosophi. Han var i sin Ungdom en
ivrig Discipel af Jeremy Bentham og James Mill og hele sit
Liv igjennem en fortrolig Ven af John Stuart Mill, — tre Mænd,
for hvem forudsætningsløs og alsidig Gransken var det Uøieste2).
At de alligevel, og Grote med dem, repræsentere en aldeles
bestemt philosophisk Theori, er sikkert nok, og vi ville for Grotes
Vedkommende faa Leilighed til at se Indflydelsen heraf paa
hans Bedømmelse af Platons Lære i det Enkelte; men denne
philosophiske Anskuelse var væsentlig Empirisme, stod al
Spekulation fjernt og kunde derfor ikke bibringe Sympathi for
Idelæ-læren, ja maatte vel endog føre til Misforstaaelse og Ringeagt
‘) Denne Opfattelse af Platons Forfattervirksomhed minder om den Maade,
hvorpaa S. Kierkegaard søgte at fremstille sine saa mange forskjellige
Synspunkter udtalende Skrifter som Led i en forud fattet Plan.
(Synspunktet for min Forfattervirksomhed.)
J) Kfr. om James og Stuart Mills Forhold til Platon: Stuart Mills
Selvbio-graphi. Dansk Ov. p. 23—24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
