Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor vel de Veie, ad hvilke denne Trang tilfredsstilles, og de
Resultater, hvori den finder Hvile, ville vexle med Tiderne.
Dog kan det ikke negtes, at Grote tager sig det temmelig
let med de betydelige Vanskeligheder, der reise sig mod hans
Opfattelse. Naar han selv indrømmer, at der indenfor Platons
Udvikling kan paavises disse to meget forskjellige Standpunkter,
saa skylder han os dog i det Mindste at antyde, hvorledes han
undgaaer herved at statuere noget psykologisk Urimeligt1). Vil
han sige, at der naturligvis maa have været en Overgang mellem
de to Standpunkter, men at vi slet ikke vide Noget om denne
Overgang, — saa skylder han os en Forklaring af, hvorledes det
er muligt, at en Forfatter, der har gjennemløbet en philosophisk
Udviklingsbane af saa eiendommelig Art som den, der fører fra
Apologien til Timæus og Lovene, og samtidig udgivet en talrig
Mængde philosophiske Skrifter, har kunnet undgaa i disse
Skrifter at afgive direkte eller indirekte Vidnesbyrd om de Stadier,
hvortil han til forskjellige Tidspunkter var naaet. Man maa ved
at gaa tilbage fra de sidste Dialoger (navnlig Staten og Timæus)
kunne finde forberedende Udkast i de tidligere Skrifter. Og
selv om disse berørte Problemer og Vanskeligheder, der ikke
løses i de senere — (der reises f. Ex. i Parmenides
Vanskeligheder imod Idelæren, som denne ikke heller senere formaaede
at overvinde), — saa viser dette kun Platons Begrændsning;
Vanskelighederne have vel vist sig for ham, men han lægger ikke
den Vægt paa dem, som den senere Kritik. Enhver Tænker,
hvor betydelig han end er, har dog sine individuelle og
historiske Skranker, han ikke formaaer at gjennembryde. Men Grote
gjør ikke nok for at sætte sig paa Platons Standpunkt i denne
Henseende; han betragter overveiende Idelæren med sine Øine
og ikke med Platons. Derved kommer han i det Hele til at
miskjende Enheden i Platons Tænkning og standser for hurtig
ved tilsyneladende Modsigelser2).
’) Plato s affirmative philosophv is not fitted on to his negative philosophy,
but grows out of other mental impulses, distinct and apart.— Grote I, 273.
*) I at finde Modsigelser hos Platon og erklære dem for uforenelige giver
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
