Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
standen sammenfattede Iagttagelser» •). Denne Evne adskiller
Mennesket fra Dyret. Sandseforuemmelserne ere mangfoldige
og komme fra torskjellig Side; de vilde opfylde Sjælen lige som
l’ugle, man sætter i Bur, eller lige som de græske Helle sade i
Træhesten, og der vilde ikke være Enhed og Sammenhæng i
denne Mangfoldighed, naar der ikke foregik en sammenfattende,
sammenlignende og kombinerende Proces, forskjellig fra den,
hvorved vi fra først af modtage Indtrykkene. 1 denne reflekterende
og kombinerende Aktivitet ser Platon Sjælens eiendommelige
Virksomhed: »Det vilde» — lader han Sokrates sige til Theaitet
— »være forfærdeligt, min Søn, om der i os — som i
Træhesten — sade mange Sandser, uden at de alle samlede sig i
én Skikkelse — man kalde den en Sjæl, eller hvad Andet man
vil, — med hvilken vi ved disse Sandser lige som ved
Redskaber sandse All, hvad sandseligt er« 9). Det er ved denne
Virksomhed, vi vinde Forestillingen om de for de enkelte Indtryk
fælles Egenskaber, og tilskrive Tingene Prædikater som »Væren og
Ikkeværen, Lighed og Ulighed, Enhed og Forskjel, fremdeles
Enhed og de øvrige Tal, og endelig de æslhetiske og moralske
Kategorier, Skjønt og Uæsligt, Godt og Ondt»; og først
gjeu-nem denne Behandling at Indtrykkene, føres vi til en
Erkjen-aelse af Tingene.
De her benyttede Steder af Theaitetos have den slore
Interesse, at de give os et Fingerpeg med Hensyn til Idelærens
Oprindelse. Grote bemærker, at der i den anførte Dialog ikke
tales om Ideerne og navnlig ikke om, at de ere medfødte, og
han tinder heri en Slølle for sin Opfattelse ai Platons
Forfatter-virksomhed. Men lad os nu tage en anden Dialog for os, hvor
netop Læren 0111 de medfødte Ideer udtales med stor
Tydelighed, Pliaidon. Der opkaster han blandt Andet det Spørgsmaal,
hvorfra Begrebet Lighed stammer. Vi sammenligne de enkelte
’) Phaidros p. 249 ti.
3) oukkoyiouv; (Pliaidr. 249 U. Theait. 180 D), tivnkoyiCtoihii, ovp/iaiklftv
(Theait. 186 ti. C.).
*) Theaitetos p. 184 B (Dahls Overs. p. 112).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
