Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men maatte søges ved at gaa ud over eller bag ved disse.
Dette i og for sig Værende fandt han nu i Ideerne.
Saa vel den psykologiske som den ontologiske Undersøgelse
førte til at statuere en lnkommensurnbilitet mellem
Erkjendelsens Væsen og Indhold og de Gjenstande, i Vexelvirkning med
hvilke deti udvikler sig. Saadanne Begreber som Lige og Ulige,
Væren og Ikkeværen, Skjønt og Hæsligt, Godt og Ondt kunne
ikke fuldstændig forklares ved den virkelige Erfaring. Det
Mærkelige er nu, at Platon alligevel udleder dem af en Erfaring
— vel ikke en i denne Tilværelse gjort Erfaring, men en
præexi-slentiel Erfaring, hvorom Erindringen fremkaldes hos os ved de
Indtryk, vi her modtage. Saaledes siger Platon i Phaidros, at
Menneskets Evne til ved Bearbeidelse af Sandsefornemmelserne
at danne et for dem alle gyldigt Begreb er «en Erindring om,
hvad vor Sjæl engang har set, da den vandrede i en Guds
Følge og oversaa det, vi nu kalde det Virkelige, idet den
rettede sit Blik mod det i Sandhed Værende» (249 C). De
præex-isterende Sjæle kjøre, efter den nærmere mythiske Beskrivelse,
Platon giver, hver Dag ud med Guderne og beskue i den
hinsidige Verden1) det Sandes, det Godes og det Skjønnes evige
Væsen. I Menon er det endog ikke blot de ideale
Grundbegreber, der paa denne Maade anskues af den præexisterende
Sjæl; ligesom Platon ikke blot anerkjendte Ideer af det Lige,
det Gode, Sande etc., men ogsaa af de mest konkrete
Gjenstande, uden at gjøre nogen Forskjel mellem disse forskjellige
Klasser af Begreber, saaledes er det i Menon Tingenes Natur
og Væsen i det Hele, der anskues i det tidligere Liv og
erindres i dette Liv. «Da Sjælen er udødelig, da den har været til
flere Gange og har set Tingene her og i Hades, kort sagt alle
Ting, saa er der Intet, som den ikke har lært, saa at det ikke
er underligt, at den kan erindre baade Dyd og andre Ting, som
den før kjendte. Thi elter som hele Tilværelsen er beslægtet,
og Sjælen har lært Alt at kjende, er der 1 nt< t til Hinder for,
’) Tf! TOV OVQftVOV, Ó V77f pOBpfíVtOi T07T0Í (Pl)aitlr. 247 C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
