Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stuart Mill er. Denne Retning finder Forklaringen for
Bevidsthedslivets Indhold og Former i de Erfaringer, det enkelte
Individ gjør i Løbet af sit Liv. Men naar det staaer fast, at
Eria-ringer i det Hele kun ere mulige under Forudsætning af en
Bevidsthedsvirksomhed, betinget ved en legemlig og aandelig
Organisation, hvorved de optagne Indtryk bearbeides, saa vil
man heller ikke kunne Andet end give Platon Ret, naar han
kommer til det Resultat, at vi maa gaa længere tilbage end til
den individuelle Existents, vi kjende, for at faa en Forklaring af
Erkjendelsens Væsen. Individet begynder ikke sin Udvikling
aldeles uden Forudsætninger; det har i sin oprindelige
Organisation Slægtens almindelige Natur, saaledes som denne igjen har
udviklet sig i Løbet af de tidligere Generationer. Drifter og
Lidenskaber kunne røre sig paa en for Individet selv dunkel og
uforstaaelig Maade, førend han har gjort nogen virkelig Erfaring,
der kunde fremkalde dem. Og dette gjælder som bekjendt ikke
blot om de almenmenneskelige Drifter; særegne Tilbøjeligheder
og Lidenskaber kunne nedarves gjennem flere Generationer.
Denne Sandhed har fundet et Udtryk i det kristelige Dogme om
Arvesynden. Hvad der saaledes gjælder for Følelses- og
Vil-lieslivet, maa ogsaa gjælde for Erkjendelseslivet. De
Grundformer, uden hvilke Erfaring og Erkjendelse i det Hele ikke ere
mulige, maa udspringe af den Organisation , Individet modtager
i Arv fra Slægten. Vi ere naturligvis ikke udstyrede med en
Sum af medfødte Ideer; det har egentlig heller aldrig Nogen
antaget. Selv Platon lærer udtrykkelig, at Sjælen ved
Overgangen til den legemlige Tilværelse fuldstændig har glemt de evige
Ideer, den anskuede i Præexislentsen, og kun ved langt og
besværligt Arbeide, som Faa have Kraft til at gjennemføre, atter
kan v inde Erkjendelsen af dem. Der maa i vor medfødte
Organisation ligge en Disposition til i Vexelvirkning med
Indtrykkene fra Omverdenen at udvikle Rums-og Tidsanskuelser,
Forestillinger om Grund og Aarsag o. s. v.; men disse Begreber
ligge lige saa lidt fra først af færdige i Sjælen, som Gnisten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
