Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Lieskrivelsen af Kontemplationens rene Ætherverden, — en
Kontrast, som iøvrig møder os i al Mystik, og som Grote
træffende har karakteriseret ved at minde om den persiske Digter
Uafis, «der snart feirer Sjælens Hensynken i Guds Væsen, snart
besynger Vin og Elskov, ganske vist uden Plumphed, men med
en Uforbeholdenhed og en Naturlighed, der udelukker enhver
Antagelse af en symbolsk Mening, — og som for det Meste
glider over fra den ene til den anden af disse
Forestillingskredse, der forekomme os saa forskjellige, uden selv at
bemærke, at han skifter Gjenstand» *)•
Lige forud for den digteriske Skildring af Eros gaaer der
i Symposion en dialektisk Udvikling af Eros’s, af Driftens
Væsen. De tidligere Lovpriser« af Eros i Symposiet havde
skil-dret Eros som en Guddom, der besidder al Herlighed og
Salighed. Paa lignende Maade havde ogsaa Platon selv tidligere, i
Phaidros, skildret Eros’s Guddommelighed. Men nu lader han
Sokrates gjøre opmærksom paa det negative Element i Driftens
Natur. Al Drift forudsætter en Mangel, higer ud over det Givne
og er rettet mod det Fremtidige. Derfor Ondes Driften kun hos
endelige Væsener, og Eros er ikke Gud, men Daimon, hverken
dødelig eller udødelig, hverken fattig eller rig — thi hvad han
erhverver, forsvinder strax igjen, — hverken vis eller
uforstandig, men stræbende efter at befri sig fra Uvidenheden og
op-naa Visdommen. Alt dette udtrykkes billedlig derved, at Eros
er Søn af Poros og Penia, af Fylde og Mangel.
I Pbilebos finde vi et Forsøg paa ædruelig psykologisk
Udvikling af Driftens Væsen. Forholdet mellem Pbilebos paa den
ene Side, Phaidros og Symposion paa den anden Side er for
saa vidt analogt det mellem Theaitet og Phaidon. Philebos
hører fra Indholdets Side til de vanskeligste Dialoger;
Tankegangen er springende og uklar. Men det er kun et lille Afsnit
af den, vi her have Urug for, og det kan uden Skade løsnes
fra det Øvrige. Samtalens Uovedgjenstand er Lystfølelsens Na-
*) Grote II p. 221 Not.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
