Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som kan tilfredsstille den, er en Erindring fra en tidligere
Tilværelse , da den ikke kan skrive sig fra nogen Erfaring i dette
Liv. Og Heise mener, at dette Sted om Drifterne i Pbilebos
ikke er at forstaa bogstavelig, men maa »forklares ved det
Fore-gaaende, hvor Mennesket i sin legemlige og aandelige
Organisme betragtes som en Verden i det Mindre (Mikrokosmos).
Deraf udledes, at Fornuften, der aabenbarer sig i Alverden,
Ver-denssjælen, iboer de levende Væsener og giver dem Liv og
Næring, og at der formedelst denne alt det Enkeltes Forbindelse
med det Hele maa i selve Driften ligge en Kundskab om den
Gjenstand, hvorpaa den gaaer ud»1). Alt dette vil man slet
ikke finde Spor af hos Platon, med Undtagelse af den
forbi-gaaende Brug af Ordet Erindring. Platon analyserer her og
dogmatiserer ikke, heller ikke forlælier han Mylher. Den Ytring,
som sikkert især liar ledet de nævnte Fortolkere vild, er
følgende: «Er det muligt, at den, der for første Gang føler en
Tomhed, kan enten ved Iagttagelse eller ved Hukommelse fatte,
hvad det er at fyldes, da han hverken erfarer dette i det
nærværende Øieblik eller har erfaret det i den foregaaende Tid?o
(35 A). Ilvad hine Fortolkere have overset, er, at Platon her
slet ikke siger, at der rører sig eu Drift, første Gang der føles
Smerte. Det kunde han jo heller ikke sige, naar han selv
lærer, at Drift forudsætter Hukommelse og tidligere Erfaring. Kun
dersom han udtrykkelig havde sagt, at der rører sig Drifter hos
os forud for nogensomhelst Erfaring, vilde der have været
Nødvendighed af at henvise til den præexistenlielle Erfaring.
Platons Fremstilling af Driftens Udvikling stemmer bedre
med Psykologien end den, hans Fortolkere tillægge ham. Det
nyfødte Barn har ingen, hverken dunkel eller klar Forestilling
om, hvad der kan raade Bod paa den Smerle, det føler. Naar
det føler Sult, søger det ikke efler Noget, der kan mætte det,
men faaer Luft ved en uvilkaarlig Bevægelse, navnlig af
Taleorganerne, — det skriger. Stikker man det Brystvorten i Mun-
’) Anmærkninger til Overs. af Philebos p. 165—167.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
