Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremkalder hin, — lige saa umiddelbart, som den smertelige
Følelse af Sult hos det nyfødte Barn fremkalder Skrig og
Sprætten. Saadanne arvelige Dispositioner kalde vi Instinkter.
Instinkt er det altsaa for saa vidt allerede, at det nyfødte Barn
skriger, lige saa vel som, at Kyllingen, saa snart den er
kommen ud af Ægget, løber efter den Orm, den ser bevæge sig
paa Jorden, eller iler over Stok og Sten i den Retning, fra
hvilken den hører Moderens Kluk, skjøndt det er første Gang,
den hører det. Men i intet Tilfælde gjælder, hvad Heise
mener (og Heise støtter sig her til Mynster, hvis Afhandling om
Drifterne han citerer), at der i selve Driften ligger en Kundskab
om den Gjenstand, hvorpaa den gaaer ud. Denne Kundskab
vindes først ved Erfaring. Kjønsdriften f. Ex. er jo i sine første
Rørelser Individet selv aldeles uforstaaelig og fremkalder kun
en ubestemt Længsel og Trang til at give sig hen1).
Platon har derfor Ret i den Bemærkning, han gjør, men
rigtignok ikke nærmere udvikler, at der ved den første Følelse
af Mangel endnu ikke kan opstaa nogen Drift. lians idealistiske
og æsthetiske Anskuelse har her et Øieblik givet Plads for en
exakt psykologisk Analyse, der, som allerede bemærket, staaer
i lignende Forhold til Fremstillingerne af Eros i Phaidros og
■Phaidon, som Udviklingen af Kategorierne i Theaitet staaer til
Fremstillingen af Idelæren i Phaidon. Og med Hensyn til begge
Problemer, det om Erkjendelsens og det om Driftens Væsen,
gjælder det, at Platon ved at gribe de mythiske og poetiske
Fremstillingsformer tillige vinder et rigere og dybere Indhold,
end den ædruelige Analyse formaaede at skaffe til Veie. Det
betegner Mangesidiglieden i Platons IJegavelse, at han har kun-
’) I min Doktordisputats «Den antike Opfattelse af Menneskets Villie» p. 52,
hvor jeg allerede i Korthed har paavist Schleiermachers og Heises
Feil-tagelser, har jeg hertil fniet den Bemærkning, at dog i det Mindste
.Forvisningen om, at der i det Hele gives en Tilfredsstillelse, maa være til
Stede den første Gang, Driften virker«, skjøndt denne Forvisning ikke
kan gjælde den bestemte Gjensland. — Af det ovenfor Udviklede folger,
at denne »Forvisning» ikke er bevidst og kun bestaaer i den Sikkerhed,
hvormed en vis Bevægelse følger efter et vist Indtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
