Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedslivet, som ikke statuerer nogen særlig Subslants men
betragter de enkelte Funktioner efler deres Eiendommelighed.
Vi vilde altsaa ikke nu kunne bruge Platons almindelige
Bestemmelse af Sjælen som det sig selv Bevægende, da vi kun
anerkjende sjælelige Phænomener der, hvor et Bevidsthedsliv i
høiere eller lavere Grad ytrer sig. Vort Udgangspunkt vilde
altsaa snarere være at tage i, hvad Platon kalder Fornuften eller
Ideerne, mellem lnilke og Legemet han indskød Sjælen som
Forbindelsesled. Dette Forbindelsesled er for os overflødigt, da
det Intet forklarer.
Den menneskelige Sjæl tænker Platon sig delt i tre Dele:
Fornuften, Modet og den sandselige Drift. Fornuften, der, som
vi have hørt, kun ved Sjælen kunde forbindes med Legemet, er
her en Del af Sjælen, og udgjør nærmere dens udødelige Del.
Guderne, siger Platon i »Timaios», »omgave Sjælens udødelige
Grundvæsen med et dødeligt Legeme og gav dut det hele
Legeme som et l’artøi, og tilbyggede deri en anden Art af Sjæl,
der optager i sig følgende farlige, men nødvendige
Fornemmelser, nemlig først Lysten, der er den største Lokkemad for det
Slette, derpaa Smerten, der er en Fjende af det Gode, fremdeles
Dristighed og Frygt, der ere to uforstandige Raadgivere, og
endelig Vreden, der saa vanskelig lader sig overvinde, og Ilaabet,
der saa let lader sig henrive af den fornuflløse sandselige
Iagttagelse og af den Kjærlighed, der forsøger Alt» ’). Iieraf ses, at
de to andre Dele af Sjælen først komme til ved Forenmgen med
Legemet9|. I Fornuften søger Platon derfor Menneskets egentlige
>) Tim. p. 69 C. I) (Heise p. 103 f.J.
2) At Platon i "Phaidros» ikke blot lader Fornuften, som der er symboliseret
ved Vognslyreren, men ogsaa Modet og Begjæret, symboliserede ved de
to Heste, være til i Piæexistentsen, kan enten skrives paa den mythiskc
Fremstillings Regning eller ogsaa betegne et tidligere Stadium i Platons
Opfattelse. Grote finder en stærk Modsigelse mellem Phaidon paa den
ene Side og Staten og Timaios paa den anden Side deri, at hist stilles
„ ’■ Sjælen stedse i Modsætning til Legemet, her Sjælens Dele i Modsætning
til hverandre indbyrdes. Men Platon lærer jo udtiykkelig i Timaios, at
de lo lavere Sjæledele forst komme lil ved Forbindelsen med Legemet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
