Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en „dunkel“, „bag og over guderne staaende magt“, der dog
„selv er ufri“, ,,will lind vollbriugt das Nothwendige nicht
aus freier Wahl“.
Efter Gerhard1) er Zeus „urspr unglich in Unterordnung
uuter ein mächtigeres Schicksal gedacht", og der tales om
den „als homerische Schicksalsgöttin höher denn Zeus
ge-kannte Möra oder Aesa“; hos G. V. Lyng2) er „Skjæbnen
den blinde Magt, for hvem selv Guderne skjælve“.
Preller8) søger paa en maade at omgaa modsætningen
mellem skjebnens og guddommens magt, idet han siger: „Inx
Allgemeineu wird man annehmen diirfen, dass die Griechen,
d. li. die Dichter der epischen Mythologie, sich das Schicksal
als das oberste Naturgesetz und die Götter als dessen willige
A’ollstrecker dacliten, aber so dass die Ausfiiliruug der
Schick-salsbeschliisse von ihnen abhing.“
Nägelsbach4) har viet spørsmaalet en udførlig
behandling. Han kommer til „eine vom Dichter geglaubte
Nicht-einerleiheit des göttliclien und des Schicksalswillen“ (s. 139),
men erkjender dog, at disse to viljer som oftest falder sammen,
og mener derfor, at den homeriske forestilling vistnok tænker
sig to forskjellige virksomheder, skjebnens og guddommens,
men ikke har kunnet sondre deres omraader ud fra hinanden,
men „zwischen Unterscheidung und Confundirung des
gött-liclien und des Schicksalswillen hin und her schwankt“ (s. 145).
Paa samme maade P. O. Schjøtt5): „Begrebet Skjæbne
forekommer allerede hos Homer, og allerede her er For-
’) Griechische Mythologie, 1 del 1854, § 201 og § 589; sml. dog § 213,
hvor det heder: „im Ganzen jedoeh lässt die homerische Bichtung
diesen beschränkenden Grundziigen ihres höchsten Gottes keinen
Spielraum.11
-) Hedenskabets Levnetsløb, 1866, s. 104. Paa samme maade og endnu
sterkere hos mange andre, især i skolebøger og populariserende
fremstillinger.
3) Griechische Mythologie, 1854, 1 b., s. 329.
4) Homerische Theologie, 2den udg. ved Autenrieth, 1861, s. 120—146;
1ste udg. er fra 1840; Autenrieths forord til 2den udg. viser, at
Nägelsbach har fastholdt sin anskuelse om Moiras stilling til Zeus
(ligesom om Jtb; «;.»««, se nedenfor s. 27) ogsaa ligeoverfor
Welcker.
5) Ben græske Tragedies Oprindelse, 1874, s. 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
