- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
7

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(meclrette, som forskyldt, lat. merito, et med fiolga, fiégoc &c,
nær beslegtet ord1)).

Molga og alaa er altsaa blevne synonymer; xarä /omgav og
xctT cdanv betyder et og det samme. Saaledes kan ogsaa
begge ord bruges ikke alene i den almindelige betydning af
den lige, retmæssige del. det billige, passende o. s. v., men
ogsaa om den en tilkommende del og lod i noget, f. eks. i
ære, magt eller lignende, og overhovedet om den en
beskikkede del af godt eller ondt, af lykke eller ulykke,
altsaa hans lod og skjebne i livet. II. 15, 195 (Poseidon
Om Zeus) /jevéra rgnihi/ évl fioigr/; ibid. 209 of.it/ nengafiivov
ttiirij2). II. 22, 477 iy «ga yeivofisd-’ aiar, (til en og samme
skjebne). II. 1, 418; 5, 209; Od. 19, 259: xaxlj alaa (en ulykkelig
lod). Od. 20, 76 fiolga uden epitheton om en lykkelig lod
(paa grund af modsætningen til åfiuoglrh se nedenfor).
Saaledes Ogsaa fioigr,j’evéc II. 3, 182, parafr. ayu&ij fio’ga j-eyevrjfiive.

Denne betydning af lod, skjebne har ogsaa — skjønt
meget sjeldnere -—• substantivet fiogoe, der aldrig (som fiolga)
betyder del (uagtet cifiuogog kan betyde udelagtig, se ovf. s. 5),
heller ikke lykke (uagtet afifiogoc betyder ulykkelig3)), heller
ikke bruges som vox media, men kun, hvor talen er 0111 en
ulykkelig lod, navnlig om undergang og død. Nærmere
herom nedenfor (s. 10 f’g.). I ethvert fald har vi betydningen
lod i det sammensatte: laofiogoc II. 15, 209, der (i samme
vers) forklares ved ofij/ Trengafdvoe «iirj og betyder det samme
som ouoTifiae (v. 186); sidste led svarer altsaa nøiagtig til
[loTgu i v. 195 (se ovenfor); lignende er dvøfiogos og
alvo-/jogos II. 22, 481 (det sidste ogsaa Od. 9, 53), ulykkelig,
elendig; afifiogoc II. 6, 408 og 24, 773 er = Svafiogoc, og
ttfifiogit) Od. 20, 76 betyder altsaa ulykke4). Man merke ogsaa

*) Ameis’s forklaring er vistnok kunstig.

2) Jeg anfører her ogsaa 11. 9, 378 rim Sé fuv lv y.agog aiaij, uagtet det
altid vil være tvilsomt, hvorledes a’iaij her rettest skal forstaaes,
saalænge det er umuligt med nogen sikkerhed at forklare xago;.

3) Det kunde dog maaske være tvilsomt, om a/tfiogo; er -at forstaa
som sammensat af p&nag og å privativum; sml. hvad nedenfor s.
19 er sagt om anorftoj.

4) Lehrs (pop. Aufs. 2. udg. s. 228) oversætter:

„–denn er, wohl weiss er ja alles,

So wie Moira so auoh Nichtmoira der sterblichen Menschen.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free