Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det senere yecofiogog; hos Hesychios betyder /.togoi bl. a. ogsaa
xlrjgoi. (Om vntQjioqov se senere).
Paafaldende bliver det altid, at det begreb, der ellers
stadig betegnes ved ordformen ^olgu, bestandig, naar det
anvendes som sidste led i en sammensætning, og saagodtsom
kun da, betegnes ved et andet, om end nær beslegtet ord,
[A ogog.
Imidlertid kan det ikke negtes. at ,«oooc paa et par
steder hos Homer og ligeledes paa nogle faa steder hos
efterhomeriske forfattere synes at maatte oversættes lod eller
skjebne. Saaledes Od. 11, 618 (Herakles til Odysseus:)
(c d&tk\ i] Tivu xcxl av xccxop yögov j^ijld^eig
(„malum fatum sustines“).
11. 6, 357 (Helene og Alexandros)
fjidiv énl Zevg &rt7iE xaxbr (iuqov.
Ligeledes II. 19, 421 (Achilleus:)
ev rv Toi oiSa xal avibc, li f.ioi pogog ir&äS’ vlécr&ai (se nedf. S. 12).
Aisch. Agam. 1146
io) lirelctg iaooov
urfiovog-megocpogov oi öéfing jag negeflakoPTo
&eol jkv/.vv t ulwvcx, xlctv/x ccnov cxreg.
De ord, vi lier beskjæftiger os med, bruges altsaa om
menneskenes lod og del i livet, deres skjebne. Men den lod
og skjebne, som de homeriske digtes og navnlig Iliadens
handling mest giver anledning til at fremhæve, er døden. —
Ved døden fuldbyrdes hvert menneskes skjebne; idet han dør,
opfylder han, hvad der er ham tildelt, beskikket her i livet,
sit „livs lod“, uoiga fttozoio; derfor kan ogsaa hans død kaldes
hans fioigu xtavi’tToio, den lod, skjebne, som bestaar i hans død;
og endelig kan ogsaa yolga alene — uden ligefrem at have
betydning af døden — dog bruges om menneskets død, naar
den sammenhæng, hvori ordet staar, ligesaa
tydelig som en tilføiet gen. defin. &avuToto viser, hvad
meningen er.
II. 4, 170 ni’ y.s &dvtjg xul fiolguv *) nvanlføijg fiioTOio.
*) Saaledes de nu eksisterende kaandskrifter. Aristarcli — og med
kam mange nyere udgivere — not/tor. Se derimod nedenfor s. 17 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
