Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det med qörog, -d-ävaxog, cp&ogog, novog, voaog og — tllsidst — fiolgoc
xov filov. Alligevel kunde jo nok denne sidste betydning være
den primære, og det er ovenfor vist, at betydningen lod, del
nok kan udvikle sig til betydning af døden. Men vi har set,
at der er en paatagelig forskjel mellem den maade, hvorpaa
fjol/ja og lioQog bruges om døden, og denne forskjel er vanskelig
at forklare, dersom begge ord efter oprindelse og egentlig
betydning er et og det samme. Underligt er det isaafald
ogsaa, at /.wlgu, der i det hele er et langt hyppigere
forekommende ord, ikke skulde have udviklet sig til denne
ab-solute betydning af død, undergang, ødelæggelse, som fiogog
har, men kun ved udtrykkelig tilføiet eller i sammenhængen
liggende epexegese ■— uden at aflægge betydningen af lod,
skjebne — kunne anvendes paa døden. Jeg kan derfor ikke
komme bort fra en tvil, om ikke ^ogog i sin oprindelse er et
ganske andet ord end /xolga, om det ikke er at henføre til
samme rod som mors, morior, figoxog o. s. v. og altsaa netop
oprindelig betyder død1). Jeg ved nok, at der er dem, som
vil udlede ogsaa disse ord af roden mer, dele, tildele, og
altsaa forklare mors ligesaavel som baade uolga og ftogog om
det tildelte, dernæst døden2); men denne forklaring vil neppe
blive fastholdt af nogen, som har læst Max Mullers
fremstilling af roden mcir og „the history of its adventures through
the world“ 3).
Men hvis hin tvil er grundet, maa fwgog paa de ovenfor
s. 8 nævnte steder (Od. 11, 618 og II. 6, 357) forklares
anderledes, nemlig som novog (Hesych.), møie, stræv, plage,
ulykke (efter M. Muller er ogsaa uwiog og moles af samme
rod som mors). II. 19, 421 (se s. 8) kunde det vel maaske
gaa an at oversætte „min død (d. e. den for mig bestemte
død) er at omkomme her“. Men det kan ikke negtes, at
oversættelsen „min lod“ falder lettere, og i ethvert fald er
’) Sml. Fick, som under roden mar (gnide, knuse &c.) opfører „noqo;
Tod, falls es von Geschick zu trennen ist“ (Vergl. Wörter-
bueh der indogerm. Sprachen, 3die udg. I, 172).
-) Saaledes Hartung, Die Religion und Mythologie der Griechen. II,
167 (note 251), o. m. a.
s) Lectures on the seience of language, II, 314 fg. (særlig s. 319).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
