Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ofte, især i Odysseen, bruges det billedlige udtryk
tniv.Uh’Juv (émxX6&ea&ai) om guderne som dem, der „tilspinder"
menneskene deres skjebue:
Od. 1, 17 (t’roc) joi ol intxXauavTo &eoI oixpvSe vieafhu.
Od. 3, 208 (</■/•’ ov ftoi toiovtov inixkaauv freol o/.ftor.
Od. 8, 579 (/tuvuöv i{8’ l/.iov gito)’) — —
tov Si Utoi fiiv Tet’l«»’, (tify./.i’iirat’iu S o/.B&gov uv&gomoig.
Od. 11, 139 — — ri fiiv ag nov .inixXaauv &eoI uvtoI.
Od. 20, 195 åXXa &eoi Svouin 7ioXvn/.uyxTovc uv&gconovq
InnoTE xcd fiaadeiutv énixlcocrcovTca oiCfiv.
II. 24, 525 ci; Tag érrsxXäiravTO Oeol Stiloltn flgoToiotr
£d’mv d/vvfiivoic.
Der kunde fortsættes med mange eksempler paa, at
„guderne" tiiskikker menneskene al deres lod og skjebne i
livet. Derom er ogsaa de homeriske mennesker forvissede.
at deres skjebne beror paa „gudernes" vilje. Jeg anfører
endnu kun to steder. Eumaios raader Telemachos til at
være forsigtig, at der ikke skal tilstøde ham noget; i sit
svar siger Telemachos (Od. 17, 601):–
avTug (fiol Tclöe itavja xal tt&avuToicn fteXijcei.
Og Kalchas begynder sin henvendelse til Achaiernes
høvdinger med dette øuske for dem (II. 1, 18):
v/ilv fiiv. SeoI So“iev ’OXvfima Saftat’ b/ovtec
r/.:i(u(fiu JIoiciftoio noi.iv ev S’ otbcttS’ ixio&ni.
Hvorledes er nu dette at forstaa? „Guderne", altsaa
en flerhed, raader for menneskenes skjebne; men er det alle
guderne eller kun enkelte? Aabenbart er ordet i denne
sammenhæng at opfatte om guderne under ét, altsaa virkende
som en enhed. Udtrykket forudsætter tanken om én styrende
guddommelig magt, en tanke, der altsaa faktisk er tilstede,
hvor meget den end kan stride mod de polyteistiske
forestillinger om de mange forskjellige guder med forskjellige
og ofte modsatte interesser. Den homeriske bevidsthed kjender
en guddommelig myndighed, der er én og udelt; paa den
anden side tror den en flerhed af guder, og disse kan
kollektivt opfattes som udøvere af bin myndighed. Selve
udtrykket „guderne" som de, fra hvem skjebnen udgaar, er
altsaa — ved flertallet — en indrømmelse til polyteismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
