Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa føres; hun er ogsaa en guclinde for alle fredens idrætter,
og mange af de vigtigste af disse har menneskene lært af
Athene (at i senere mere fremskredne tider denne sidste side
især blev den fremtrædende, er naturligt).
Det vilde føre os meget for langt bort fra vort emne,
om vi her vilde gaa dybere ind i betragtningen af disse to
guddommes stilling i den homeriske religion. Kun maa
endnu den bemerkning gjøres, at hvad der ovenfor er sagt
om enheden i Athenes og Zeus’s virksomhed, ikke omstyrtes
derved, at Athene i Iliaden (ikke i Odysseen) saa ofte stiller
sig i opposition til Zeus. Dette er en ligefrem følge af hendes
forkj ærlighed for Achaierne og deres sag, en forkj ærlighed,
som er poetisk meget vel motiveret, men intet har med
gudindens religiøse betydning at gjøre. Altsaa atter den samme
gjennemgaaende modsætning mellem det religiøse grundlag
og digtningens fri behandling af guderne som menneskelige
individer. Athenes ivrige bestræbelser for altid at hjelpe de
achaiiske helte og fremme deres seier maatte nødvendig føre
hende ligesom Here i konflikt med Zeus, saalænge dennes
planer fordrede, at Achaierne skulde ligge under og Troerne
have overmagten, altsaa indtil digtets 18de bog1). Og
■—-hvad der strengt maa fastholdes —• netop i Athenes
indgriben i Iliadens handling og specielt paa de enkelte punkter
af kampen viser det sig, at om hun end i detaljen kan være
uenig med Zeus, og om hun end ofte dels gjerne vilde
handle mod Zeus’s ønske, dels ogsaa virkelig gjør det, saa
udøver hun dog al sin magt og virksomhed „under Zeus’s
kontrol" (for at bruge et udtryk af Gladstone), og i
resultatet bliver de altid enige; hun kommer ikke — og vil i
grunden heller ikke komme — længere, end Zeus vil, i
grunden og væsentlig er der fuld enhed mellem begges vilje,
om den end (som II. 22, 167—185) fremtræder i form af
en velvillig indrømmelse fra Zeus’s side. I enkelthederne
beror vistnok digterens skildring ogsaa af Athenes opposition
’) Efter dette punkt er der ikke længer fra nogen guds side tale om
modstand mod Zeus’s vilje; selv de guder, som i 20de og 21de
bog optræder til Troernes hjelp, gjør dette i fuld overensstemmelse
med Zeus (se det ovenfor citerede program fra 1868, s. 22).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
