Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Od. 5, 436 tv&a xs Sij Svairpog vnig fiogov bj/.ez ’OSvoasvg,
ei fii] inupgoavvrjv Soixe yXavxwmg .’lO^ru.;
men Athene gav ham inupgoavvr), og saaledes omkom han
ikke; det vilde jo ogsaa været tvertimod skjebnen, om han
nu var omkommen, derfor kunde det ikke ske, derfor greb
altsaa Athene ind. Ganske ensartet er tanken II. 17, 319 fg.:
tv&a xbv avre Tg&eg agrjiqiiXoov vn Ayjauiv
”Iliov Etdftvifitjrrrtv uvaXxBitj<n Safiivreg,
"Agyéiot Si xe xvSog ii-oi’ xotl vnig J 16g aiaar
xngrei xal a&ivei (TcpSTigui.
Ja, om dette var skeet, vilde det været „mod Zeus’s
til-skikkelse“, derfor kunde det naturligvis ikke ske, og derfor
maatte guddommelig indgriben til; ti det vilde være skeet,
siger digteren, hvis ikke Apollon havde opmuntret Aineias
o. s. v.; men det gjorde Apollon, og saa skede det ikke:
— — — ut./.1 avxog Mnåi-Xav
Alvslav ärgvps, Sifxag /Icoiyf ur 11 éoixcog, &C.
Saa taler Apollon i Perifas’s skikkelse til Aineias (v. 327):
Alveict, ncog av xal vttsq &eov eiQV(T(raia&e
*lXiov aineivrp;
„hvorledes skulde i vel endog mod Guds vilje (xal vnig &eov
ganske = xal vnig A tog alaav ovenfor) kunne redde staden ?“
det er dog aldeles umuligt. — Dette sted skal altsaa mindst
-af alt kunne bevise „muligheden" af noget vnig/iogor.
Heller ikke følgende steder beviser saadant. II. 20, 336
raader Poseidon Aineias til at trække sig tilbage, saasnart
han møder Achilleus,
uiL xal vnig fiolgar Souov AiSo* eiaacpixijai.
Her kan man med Welcker tale om et hyperbolsk
kraftudtryk, der dog i ethvert fald ikke siger mere, end at Aineias
maa undgaa at møde Achilleus, ti ellers vilde han komme i
den yderste fare, da, om den betingelse indtraf, vilde han
nok maatte vandre til Hades — endog mod skjebnen, d. e.
uagtet dette endnu ikke er ham beskikket (og derfor
indtræffer heller ikke betingelsen). Det hele indskrænker sig
altsaa til en eiendommelighed i den homeriske diktion1).
’) Efter Nägelsbach (Nachhom. Theol. s. 152) findes intet tilsvarende
i den efterhomeriske litteratur — førend hos Pausanias.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
