Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætte Achaiernes skibe i brand og saa storme frem med
veldigt kampskrig, ti
vvv fjfuv nävrav Zevg a^t ov ij/jotg idoixev,
vHjag ilslv, at Sevgo •&£ Siv åéxqxi fioXovaai
fi/xHv nfi/ima noXXu •S’étruv.
Intet er vel rimeligere, end at Hektor maa betragte
Achaiernes tog modTroia som en ugudelig handling, derfor
tror han ogsaa nu saa fast, at Zeus vil give Troerne
op-reisning for alt det, de har lidt; ti i hans haand staar
menneskenes skjebne, saa kan han nok være vis paa, at den
bliver retfærdig. (En anden sag er det, at Hektor her dømmer
feil om, hvad der er retfærdigt.)
Endnu et sted staar udtrykket åsxrjrt &söiv, nemlig Od. 4,
! 504l). Det er Aias, som har sagt, at han nixrji &&£>v har
undgaat uiya äkTt«« öuluaar^; men det var ogsaa et højst
j formasteligt ord (ynegcpiaXov t ti oc xal ii ty otao!) ?;), og det
[blev grunden til hans undergang.
I gudeforsamlingen i Odysseens første bog klager Zeus
over, at menneskene giver guderne skylden for sine ulykker:
Od. 1, 32 Si 7167101, <nov 8rj vv &eovg (igoTol ahiuomiu-
ijfiéav yag if«m xåx tfiufvui, ol Sé xal avrol
UKUYi’/((}.’ O’JIV vn Égftogov rilye i/ovtjiv,
tog xal vvv jXyia&oq vnégftogov XxgeiSao
joy’ l’it.oyoy avr^jTi^v, tov <5’ i’xruve voarijaavTtt.
Dette sted — det eneste, hvor det siges, at mennesker lider
eller gjør noget vnigfiogov, — maa forklares i overensstemmelse
med de øvrige steder, hvor udtrykket forekommer, og med
den livsanskuelse, som ellers gaar igjennem den homeriske
digtning. Jeg tror (se ovenfor s. 51) ikke, at vnsgfiogov i
v. 34 kan betyde „i overvættes høi grad“ ell. lign., saa meget
mindre som det her, hvor det saa sterkt fremhæves ved
gjentagelsen, nødvendigvis maa have samme betydning i de
to paa hinanden følgende vers, og i v. 35 vil ingen falde
paa at oversætte det paa den maade. Naar det heder, at
menneskene paa grund af sin egen frækhed, brøde, maa lide
nød imod — egtl. ud overskjebnen, saa maa meningen
’) H. 20, 382 er læsemaaden étiovta af alle erkjendt for den rette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
