Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drengen voxte op og viiste sig ualmindelig begavet. Han
lærte at skrive og læse i de hellige Bøger hurtigere end
Nogen af hans Jevnaldrende i Klosterets Skole, og Ingen
kunde synge saa smukt i Kirkens Chor som han. Herover
bleve de andre Drenge misundelige og begyndte at plage
ham paa alle Maader. Især spottede de over hans ubekjendte
Herkomst, bagtalte hans Fosterfader, idet de paastode, at
denne ikke blot var hans aandelige, men ogsaa lians
kjødelige Fader og havde avlet ham i Utugt. Dette foranledigede
Drengen til at udspørge sin Fosterfader, af hvem han nu
blev underrettet om, hvorledes han var funden. En Tidlang
fandt han sig taalmodig i sine Kammeraters Ondskab, men
omsider, da han havde fyldt sit attende Aar, blev det ham
utaaleligt. Han erklærede for sin Fosterfader, at han ikke
længere kunde leve i Klosteret; han vilde ud i den vide
Verden og opsøge sine Forældre og forlangte kun det
Evangelium, som var fundet hos ham. Den gamle Munk
fra-raadede ham alvorligt denne Daarskab, men forgjæves; endelig
gav han ham Evangeliet og lod ham gaae.
Ynglingen forlod Klosteret og saae et Kjøbmandsskib
paa Donau. Da han hørte, at de agtede sig op ad Floden,
tilbød han sin Tjeneste for at komme med. Man tog ham
ombord og anviiste ham Plads blandt Rorkarlene. Disse gave
sig i Snak med ham og spurgte, hvad der stod i den Bog,
han bar hos sig. Han svarede, at det var det hellige
Evangelium, som viiste Veien til Salighed og et evigt Liv.
Rorkarlene vare døbte, men vidste saa godt som Intet om
Frelserens Liv og Lære. Klosterlærlingens Fortællinger om
disse hellige Ting rørte dem nu til Taarer. Skibets Herre,
som mærkede, at Rorkarlene arbeidede slet, kom for at
straffe Ophavsmanden til denne Efterladenhed, men da han
hørte, at det ikke var letfærdige verdslige Æventyr, men
Forløsningens Mysterier, hvormed han underholdt dem, fritog
han Ynglingen for Arbeidet og hørte selv med Opbyggelse
paa hans Tale. Skibet var bestemt til Hovedstaden i et
nærliggende Fyrstendømme, hvor Varerne skulde afleveres til
Landsherren. Denne var en gudfrygtig og christelig Fyrste.
Skipperen forestillede ham Ynglingen med de Ord: over ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
