Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke. Du forstod ikke med Ydmyghed at bære en ringe
Spot af Verdens Børn. Du forlod letsindig Klosteret, gik
ud i den vide Verden for at opsøge dine jordiske Forældre,
og forlod din himmelske Fader, til hvem din værdige
Fosterfader havde indviet dig. Dog forlod Guds Naade dig ikke
i din Forvildelse. Han gav dig at nedstyrte Afgudsbilledet
og omvende Folket til den sande Tro i dine Fædres Rige.
Men hvorfor dræbte du Fyrsten, da han var overvunden og
bad om Livet? Og hvorfor lod du dig lokke af timelige
Glæder og indgik en Ægteskabspagt, da din Fosterfader fra
din Barndom af havde viet din Sjæl til Christus? Du lød
denne Verdens Fyrste og hengav dig i hans Vold, og han
styrtede dig i Afgrunden. Men Held dig, at du ikke har
mistvivlet om Frelsen og ikke ophørt at søge den ved
Kirkens Porte! Jeg skal vise dig Veien dertil."
Han førte ham ud i Marken og sagde: „Søn, byg her en
Hytte af Træ, kast en stor Jordhøi op over den, og lad
kun en snever Indgang aaben. Arheid ufortrøden, og husk
paa, at den snevre Sti og den trange Vei fører til Livet.
Naar du er færdig, saa kom til mig. Her har du Redskaber."
Han gav ham en Øxe, en Sav, Søm og en Spade. Ynglingen
fældede Træer, huggede dem til, fuldførte det hele Arbeide
med stor Besvær, og meldte sig derpaa igjen hos Eremiten.
Denne bragte nu en Læsepult ind i Hulen og stillede paa
den et Alterbrød, en Krukke Vand, et brændende Voxlys og
en Bog, nemlig den kretiske Andreas’s store Kanon, som
læses af de bodfærdige Troende om Aftenen paa de fire
første Dage af den første Uge og Natten mellem Onsdag og
Torsdag i den femte Uge i Fasten. „Læs denne Bog,“ sagde
han, „og siig ved Enden af hvert Sprog: Herre, forbarm dig
over mig! og bøi dig til Jorden. Læs og bed paa denne
Maade, til jeg kommer igjen.“ Synderen stillede sig ved
Læsepulten, og Eremiten gik ud, satte en Jerndør for
Indgangen, lukkede den i Laas, tildækkede derpaa Indgangen
med Jord, og kastede Nøglen i Donau.
Ti Aar gik hen. Klosterets Igumen døde, og Brødrene
valgte i hans Sted eenstemmig den fromme Eremit, hos hvem
alt i mange Aar Egnens Beboere havde søgt og fundet Trøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
