Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tovovtoc éxxgucpeitjv, nml. el (lij rovroig rre v7ieg8uXo’i.nji’. Ligesom
xuT&uvoi Eur. Alc. 142 kan her éxzguipehjv siges at være
Betegnelse for det nærværende Resultat af det Forbigangne,
= exTe&grijjfih’oe el’rp’); dog vil vel ikke let Nogen paa slige
Steder forlange Aorist Optativ anerkjendt som ligefrem direct
Nutidsbetegnelse. Derimod staaer Udsagnet her ligesaa lidt
som i reent potentiale Udsagn i ligefrem Modstrid med
Virkeligheden, eftersom Forudsætningen, om end den Talende
med nok saa stor Selvtillid afviser Muligheden af dens
Virkelig-gjørelse, dog som tilhørende Fremtiden ikke med apodiktisk
Vished kan paastaaes ikke at ville indtræde.
I Bisætningen alene, ved Optativ om Nutid eller
Fremtid i Hovedsætningen, troer jeg at kunne paavise Optativ om
Fortiden ialtfald paa eet Sted af et meget læst Skrift, hvor
man imidlertid, saavidt mig bekjendt, endnu ikke er ble ven
rigtig opmærksom paa Forholdet, nemlig Plat. Apol. p. 28
D—E, hvor det hedder: éyoj ovv Seiva uv ei’ijv elgyaa/iévog,
(’ livågeg Ji-d-yvuloi, el, öre uåv fie ol ag/ovreg erairov, ovg vfielg elXea3e
ug/eiv fiov, xul er llonånlu xul év ’■tfupinoXei xui énl Ar^.luu iore uh
or éxeh’oi eruTTov Ifxevov aaneg xul uXXog Tig xul éxivSvvevov uno&uve~iv,
tov Sé 0 l-ov TUTT0VT0g, tå? éyu> o) /, fr rtv Te xul v n é X u 6 o v, tpiXoaocpovvrn
fie Selv ~)iV xul éS-eru&vzu éfiuvrbv xul tovg aXXovg, évTOtv&a Sé q>o@ij&elg
i ttuvuTov ’i/ aXXo u iiovv Tignyfia X i n o i u t xrjv Tui.iv. Det er mig ikke
ubekjendt, at ogsaa Madvig (gr. Ordf. § 135 Anm. 2 og
§ 189 a Slutn.) opfatter Optativen Xinmui som brugt om det
endnu Mulige („nu vilde forlade"), og jeg har selv, om end
efterhaanden mere og mere modstræbende, lige indtil ifjor
stadig i Praxis fulgt den samme Opfattelse; men allerede
den for bele Udviklingen til Grund liggende antagne
Indvending p. 28 B ( i’dcog d* uv ovv bI’tiol tig- sir ovx ala/vvu, w
H(ty/.Quzeg, toiovtov énuifievfiu énnijdev actg, é£ ov xivåvveveig vvvl
åno&ctvélv {) viser klart, at der er Tale om Fortiden, og i selve
den foreliggende Sætning godtgjør baade Hovedsætningens
el’tjv eigyttofiévog (der ingenlunde er retfærdiggjort alene ved
’) Det Samme er Tilfældet i to af de fire Steder hos Euripides, i
hvilke jeg har paaviist den ønskende Optativ som brugt om
Fortiden, nemlig Andr. 766 og Ion. 411, men derimod ikke Hel. 1215
og Rh. 720.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
