Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Virkeligheden ikke er given, have baade Herodot og
attiske Forfattere uden Betænkelighed brugt Optativ ogsaa
om Fortiden, og dernæst, at der ogsaa findes Spor, om end
svage og sparsomme Spor, af at selv i saadanne
hypothetisk-betingede Udsagn, hvor Betingelsen er antagen imod
Virkeligheden, denne Omstændighed dog ikke uden nogensomhelst
Undtagelse overalt har gjort sig gjældende i den Talendes
Forestilling med tilstrækkelig Styrke til med Nødvendighed
at fremkalde den indicativiske Udsagnsform. Vi gaae nu til
Sprogbrugen hos Homer.
Naar jeg her begynder med det reent potentiale
Udsagn, da skeer dette tildeels af den praktiske Grund, at
denne Form af Udsagnet er den simplere, og derfor Stoffet
her lettere at oversee og gruppere; men den bør udentvivl
ogsaa, netop fordi den er den simplere, ansees for den mere
primitive. Saavidt jeg med mine liøist mangelfulde
Sprogkundskaber i comparativ Retning formaaer at skjønne, peger
Alt tilbage til Forestillingen om det, hvis fremtidige
Indtræden kan forventes, som den, der i hele vor
Sprogæt ligger til Grund for alle Former ogsaa af det
hypothetisk-betingede Udsagn ■— ligesom ogsaa denne
Forestillings Tilbageflytning til Fortiden er et fælleds Motiv i de
specielt saakaldte Conditionalisdannelser, saavel
Bøinings-former som periphrastiske Forbindelser —. Er nu dette
saa, da er i Virkeligheden det potentiale og det
hypothetisk-betingede Udsagn i sin Oprindelse een og samme
Udsagnsform, kun at denne i det reent potentiale Udsagn fremtræder
i sin meest primitive, med ingen Slags Biforestillinger
behæftede Skikkelse, medens det hypothetisk-betingede Udsagn
indeholder en Combination med Biforestillingen om en speciel
Forudsætning. Med disse to Udsagnsformers oprindelige
Identitet er det da naturligviis tillige givet, at en
fuldkommen skarp og bestemt Adskillelse imellem dem paa
ethvert enkelt Punct ikke lader sig gjennemføre;. paa den ene
Side kan det i et bisætningsløst Udsagn være tvivlsomt,
hvorvidt maaskee en Betingelse bør sees i een eller anden
Bestemmelse i selve Sætningen eller underforstaaes af
Sammenhængen; paa den anden Side kan ogsaa en i udtrykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
