Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bisætningsform fremsat Betingelse have en fuldstændig
acci-dental Charakteer (f. Ex. hvor den er blot concessiv), endelig
kan, selv hvor Betingelsen er af væsentlig modificerende
Betydning, alligevel Potentialitetsmomentet være meget bestemt
fremtrædende1). En Adskillelse kan da kun gjøres i det
Hele og Store; i det Enkelte maa man stundom nøies med
et Skjøn, men Hovedresultatet vil vel desuagtet kunne
antages at ville blive væsentlig det Samme.
I det reent potentiale Udsagn er da for det Første hos
Homer Indicativen ubetinget udelukket overalt, hvor
Udsagnet angaaer Nutiden eller Fremtiden. Det almindeligste
Tilfælde, i hvilket vi hos efterhomeriske Forfattere finde
Indicativ i et saadant, er i Udsagn om, hvad man under
andre Omstændigheder end de givne kunde være tilbøielig
til at ønske (fSov/.ou^v «»• = „vellem“ og lignende Udtryk;
s. Madv. gr. Ordf. § 117 b Anm. 2)2); men ogsaa i saadanne
Udsagn finde vi hos Homer udelukkende Optativ, saaledes
A 318 f. Mzot’i))], ftttXa [lév toi éyav é&éloi fil xal ambg ag tatv,
rac ot£ fiiov ’Eqsv&aXiavn yjaiv.Tctv; o 186 f. ij o av éya ys ctiTOv
tt o v f. o l[JL ij v cjiafrucnv gvrijga hnécj&nr co.l.v tov uidéofim xnl Ssidia,
ftri tj.cn bniuaa vsixeitj.
’) Som Exempel paa dette Sidste vil jeg anføre Herod. II, 146 et /»«»
yaQ tpctrtqol tt i y i v o v r o xcci ya t tyi] g aøav y.ui ovtot av tjj ’EAÅach,
ycctccntn Ff<icry/.c)j: o ti Autpitpvturo; yerufisro;, y.ai dij xal Atovvao; o éx
y.ai Hav ö ly. 7Tt]veiu7ti]g ytrnuiro;, htp tj av tt; (’„kunde man
sige‘‘) y.al tovtov; ctJLXov; y&vo,u£vov; avdnag sysiv tu txsivajv ovvouuta tlav
itQoyeyomtm 9tmv, hvilket Sted afgiver et slaaende Vidnesbyrd om
det hypothetisk-betingede Udsagns væsentlige Identitet med det
potentiale. Sml. Thue. III, 53, 4. Ogsaa for Oldtidens tsyny.nl stod
det hypothetisk-betingede Udsagn som væsentlig potentialt (Partikelen
av kaldes jo avråtntio; dwtjtixn;) og som saadant indeholdende en
InuyyiXla tov caofiivov; s. Stederne hos G. Hermann de part. ur lib.
I cap. 6.
2) Ogsaa i Sætninger som Xen. Anab. III, 2, 24 (xal >)uu; å’ar eipi/v
Éycoyf yoijvai fit’jTio} (pavtoov; sivai oi’xads æofnjfuévovc, ct/.Xa xazaozeva&G&ai
w; ctvtov flov oiy.tjaovtag — — aXXu yag dsåotxa O. S. V.) Seer man Vøl
rettest kun inhiberede potentiale Udsagn („jeg kunde være
tilbøjelig til at sige — men“); ligeledes i Sætninger som Thuc. VII,
14, 3 (rovton- iytu fjdtu) itiv av tiyov vulr ztsoa årtiatéXXeiv, ov uéitoi
yqijoifi&tsQd yc — „jeg kunde vel nok — men“ —; sml. f. Ex.
Optativen Plat. Crit. p. 50 B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
