Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra de andre; Imperfectet émkevor bruges ogsaa udenfor den
hypothetiske Udsagnsform baade hos Homer (f. Ex. Il 599;
y. 345) og hos senere Forfattere (s. Kriiger gr. Spr. § 53, 2
A. 1 — i 2den Deel A. 2 — og t. Thuc. I, 67, 2; I, 72, 2;
I, 138, 1) uden synderlig Forskjel fra Aorist.
Hypothetiske Sammenligningssætninger, som her ogsaa
maatte tages i Betragtning, have vi hos Homer endnu slet
ikke i Indicativ, hverken om det Nutidige eller om det
Fortidige; thi n 492 er ikke nogen hypothetisk
Sammen-ligningssætning, men en Lignelse, og Indicativen (Aorist) er
her gnomisk, ligesom i de hyppigere Tilfælde, hvor Lignelsen
indledes ved wc fe (J 275; N 389; n 482. 823; y 403).
Det kan da altsaa ansees for sikkert, at hos Homer,
baade i Iliaden og i Odysseen, Indicativen ogsaa i
hypothetiske Betingelses- (og Sammenlignings-) Sætninger, ligesaa
vel som i reent potentiale Udsagn ubetinget er udelukket
fra Nutidens og Fremtidens Sphære, og dette er ogsaa uden
Videre gjort gjældende som Kj end s gjerning af Nutzhorn „om
Præteritumsbetegnelsen“ S. 116. Om Forholdet i
Hovedsætningen udtaler Nutzhorn sig ikke; Kriiger (gr. Spr. II,
| 54, 10) opstiller den Sætning, at „die Indicative historischer
Tempora erscheinen schon bei Homer in hypothetischen
Perioden so wie in der gewöhnlichen Sprache“, og gjør kun
i A. 2 den Indskrænkning, at „das Imperfect ist bei Homer
gewöhnlich durch unser Plusquamperfect zu iibersetzen11.
Det bliver da nødvendigt at fortsætte Undersøgelsen af de
forekommende Imperfecter, forsaavidt som de findes i
Hovedsætningen, for ialtfald om muligt at faa Forholdet nøiere bestemt.
Foruden de ovenfor omtalte Steder, i hvilke den ved
Imperfectum med udtrykte Eventualitet, naar den tænktes
realiseret, utvivlsomt vilde falde absolut i selve Fortiden,
findes der da for det Første en Række af Steder, i hvilke
den i Imperfectum (Plusqvamperfectum) udsagte Eventualitet
som realiseret vilde strække sig ud over Fortidens Grændser
ind i Nutiden og Fremtiden eller endog heelt og holdent
falde i Nutiden eller Fremtiden, men desuagtet efter det
tidligere Udviklede maa antages i Tanken at være seet som
tilhørende Fortiden paa Grund af den betingende Forud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
