Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et nærværende Resultat (udtrykt ved ix y«g e.uEv yérog iaat),
berøver den naturligviis ikke Charakteren af Fortid.
Anderledes forholder det sig derimod med et enkelt Sted, hvor vi
møde Plusqvamperfectum med , nemlig r 56 alla udi«
Tgoieg S tid r, uar eg’ rj zi xev ijdzj Xdiror t(Z(ro /irava xcixior i’vsy , otraa
i’ogyag. Her hører nemlig Forudsætningen ikke Fortiden til,
men Nutiden, d. v. s. den almindelige Nutid. Men medens
Forudsætningens Fortidighed i og for sig er tilstrækkelig til
at foranledige Opfattelsen ogsaa af den betingede Eventualitet
som fortidig, kan en Nutiden tilhørende Forudsætning ikke
erkjendes at have den tilsvarende Kraft; i de to nysomtalte
Steder i> 432 og v 222, hvor den betingede Sætning stod i
Aorist med nai.ru og allerede derfor ikke gav Anledning til
Tvivl om Tidsforestillingen, hører saaledes Forudsætningen
ligesaa vel som her Nutiden til (toiovtoi vir ndvzeg, urrui Tgåetraiv
dgioyoi, elev Og dXl’ sti tov dvrrzijror oio/zai), Og Exempler paa
den Slags hypothetisk-betingede Udsagn kunne, som Enhver
veed, hentes i ikke ringe Antal fra ethvert Punct af
Litteraturen; vi maae da her holde os til selve den foreliggende
Sætning. At vi ogsaa have et Sted med Aorist med at
jævnføre, nemlig v 273 ov ■ydg Zevg elaae Kgoviav rw xé fiiv z,di]
navrjufier ir ueydgotm Xiyvv neg iorz’ aj-ogi]T}jr, gjør naturligviis
heller ikke her Sagen klar. Det bør vistnok erkjendes, at vi
her virkelig have betegnet en Tilstand i Nutiden, men dog
vel at mærke en Tilstand, der strækker sig ind i Nutiden
fra Fortiden af, er begyndt i Fortiden og Resultatet af en
Begivenhed i Fortiden, om end denne Kjendsgjerning her
ikke, saaledes som Tilfældet vilde være, hvis der istedenfor
z/öz] stod nåkai, kan siges at være betegnet ved selve det
til-føiede Adverbium ifølge dets Betydning i og for sig — thi
i’jSi] kan staae i Rapport ligesaa vel til Fremtiden som til
Fortiden —, men mere ligger i hele Forbindelsen og
frem-gaaer af selve det udsagte Forholds egen Natur.
Med dette sidste Sted have vi i Virkeligheden naaet det
Punct, paa hvilket den homeriske Sprogbrug meest nærmer
sig den senere Brug af Indicativ med dv til Betegnelse af en
paa Grund af den betingede Forudsætnings
Realitetsstridig-hed fra Virkeliggjørelse udelukket Eventualitet i Nutiden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
