Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne begge i og for sig baacle henregnes til Fortiden og
til Nutiden, til hiin. forsaavidt Alitherses’ Tale jo er holdt
og sluttet, til denne, forsaavidt den dog først lige netop er
endt og er en Deel af en endnu vedvarende Forhandling.
Imidlertid er det ogsaa egentlig kun dette, der kan være
Tvivl om, hvorvidt Forudsætningens Fortidigbed har afficeret
Opfattelsen af det første Led, men ikke af det andet (,.da vilde
du ikke have talt — som du nu gjør — og vilde ikke
ophidse T.“), eller det første Led i og for sig er opfattet
som fortidigt („da vilde du ikke have talt — som du nu
har gjort — o. s. v.“), det andet derimod som nutidigt,
enten fordi der her mere tænktes paa Talens fortsatte
Virkning, eller af hvad Grund det nu ellers kan være; at derimod
virkelig u/ågevsg er Udtryk for det Fortidige og ämtr/c for det
Nutidige, derom synes der netop paa Grund af den forskjellige
Modusform ingen Tvivl at kunne være; thi hvis begge Leddene
vare opfattede eens, hvorfor i al Verden skulde saa Digteren
ikke ogsaa i det første have sat fyogevoig, hvad der for
Versets Skyld ligesaa godt kunde staae som égeveg? — Endelig
komme vi til det sidste Sted, v 333 ff., hvor Athene siger
til Odysseus: uanaaiag y<io x aXlog avijg li/.itlijfievog ik&dv isr évl
aeyugoig iSésiv ncnSöcg x’ Iti.oyov xe• aol å’ ov na <pi/.ov éaxl Saijfitvca
ovSs nv&éa&ui, nqiv j txi atfi aioyov nugtjo-Btti O. S. V. Stedet
hører til dem, der staae ialtfald lige paa Grændsen af det
potentiale Udsagn, idet det Uvirkelige egentlig nærmest ligger
blot i det tænkte Subject; skal der angives en bestemt
Forudsætning, da ligger den i aXah]fievog ttfrdv og hører altsaa
Fortiden til, men det er vel sikkrest at holde dette udenfor
Betragtningen. I og for sig kan Udsagnet lige godt regnes til
den nærværende og til den forbigangne Tid; Præsensformen
iaxi i den tilføiede Modsætning kunde synes at tale for det
Første, men i ovna ligger der igjen et vist Hensyn til
Fortiden (sml. Fäsi: „denn allerdings hat Odysseus nocli nicht
das Mindeste gethan, um das Wiedersehen der Seinigen zu
beschleunigen“). Frugtbarere end alle disse Overveielser vil
det da maaskee være at undersøge, hvorledes Homer ellers
betegner det, som en Anden i det givne Tilfælde nu vilde
gjøre, og dette Spørgsmaal vil man let kunne besvare ved
Nord. tidskr. for filol. Ny række. III. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
