Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde maaskee endog falde paa at paastaae, at nogen
For-tidsforestilling paa disse Steder slet ikke bør antages at
have været tilstede i den Talendes Anskuelse af Forholdet,
og for en saadan Paastand gjøre gjældende, at der i visse
Forbindelser ogsaa, hvor der er Tale om de fremtidige Følger
af en forbigangen Handling, om selve denne kan findes brugt
simpelt Futurum, medens man kunde vente den betegnet
som præteritum in futuro. Jeg tænker her paa de bekjendte
Talemaader o® ft yaigav — eller xkucov — r’o xal to noir/asig
— „det skal du ikke bave gjort ustraffet"1), hvortil vi
forresten hos Homer ikke have noget rigtig Tilsvarende2);
men ikke at tale om. at Fortidsforestillingen her dog lettere
*). S. Soph. Oed. R. 363; Ant. 754; Arist. Ach. 563. 822; Ran. 843.
Hvorledes forøvrigt Futurumsformen her nærmest bliver at
forklare, kan der være Tvivl om. At antage en ligefrem Ombytning
af Participium og Hovedverbum i Henseende til Anbringelsen af
Fremtidsbetegnelsen, hvorved Fortidsforestillingen skulde være
gaaet med i Løbet (ov yuigmv eqei; istedenfor ov yaipijoELg sljttm —
ov /tåo>,<7iw tlni} vil man vel ikke let tænke paa; Arist. Vesp. 186
betyder i den Henseende ikke meget, da Participiet her kan
forbindes med det prædikative Ovn; —), er ikke synderlig tiltalende.
Snarere maa vel, ialtfald hvad ov ti yaiamv angaaer, Hovedverbnm
og Participium antages at have forbundet sig til een samlet
Forestilling, Forestillingen om den straffrie Handling, i hvilken
Forestilling selve Handlingens Tid blev ligegyldig („det skal dn ikke
komme til at gjøre ustraffet11); Formelen med x.Xdwv er maaskee at
opfatte som en paa en Sarkasme beroende Henførelse af Handlingen
til Fremtiden, i Lighed med at vi f. Ex. kunne sige: „ja bi du,
jeg skal lære dig at lyve" (uden Sarkasme „jeg skal lære dig at
tale Sandhed11; sml. med de ovenanførte Steder Soph. Oed R. 1152.)
2) Thi v 369 rr:/‘ ovx ev näat 7Zi&i,neig er nærmest at opfatte som Trusel
i Tilfælde af fremtidig Forseelse; sml. Soph. Oed. R. 401 f.; Phil.
1299; Eur. Herc. fur. 258. Slet ikke herhen høre andre Steder,
hvor man i Futurum har villet see Betydning af Futurum exactum,
saaledes cV 667 ctgcEi xal n^otigio xaxov Hnfievat. Her ligger her, selv
om man som Subject tager ikke TyM/xa/o;, men oåo; tjih, i selve
Verbet ätiia („vil blive Begyndelsen") aldeles ikke Noget-om denne
forbigangne Handling, men det er udelukkende de fremtidige
Følger, der tænkes paa; sml. Herod. VI, 67; Thuc. II, 12. Hvor
urigtigt det er her at tale om Betydning af Futurum exactum,
vil man see ved at kaste et uhildet Blik paa o 198, for hvilket Sted
Fäsi gjør den samme Opfattelse gjældende, men hvor der
aaben-bart ikke er nogetsomhelst andet Fortidigt end Subjectet ijåi Såog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
