- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
198

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kan tænkes at være trængt til Side red den overveiende
Vægt, der i den ligefremme ubetingede Trusel ligger paa
det Fremtidige („det skal ikke blive ustraffet", „det skal du
faae betalt11), vil man ogsaa i disse Formler forgjæves søge
en saadan direct Betegnelse af Handlingen som forbigangen,
som vi i alle de homeriske Steder have i det tilføiede »
vuTHta. Hvor vi hos attiske Forfattere maatte finde
Trusels-formler af denne Art i hypothetisk-betingede Udsagn, ville
vi upaatvivleligt om den forbigangne Handling finde Aorist
Indicativ; ialtfald er dette Tilfældet Eur. Suppl. 458 xlalav
y otv i) Id’sq, el’ at fiij ’nt/iifitv rr/ii.cg, hvor jo rigtignok Ogsaa
Forudsætningen hører Fortiden til og saaledes hele Udsagnet
staaer i direct Modstrid med den givne Virkelighed.

Optativ om Fortiden, men uden Modsætning til en given
"Virkelighed, have vi fremdeles N 343 fiaku xs ouoiy.vndtog el’?],
os tot£ yrj&lfiusv ISiov novov oi>S’ nxa/ono. Relativsætningen
fungerer her som Betingelsessætning, men den indeholder aldeles
intet Realitetsstridigt (ligesaa lidt som den concessive
Betingelsessætning ved det potentiale Udsagn p 398 f.), og der
kan her maaskee endog reises Tvivl om, hvorvidt selve
Hovedsætningen nødvendigviis indeholder Forestillingen om
det Fortidige, eller kan opfattes som gjældende for alle
Tider; hvis det tænkte Subject f. Ex. var en Gud, var der
jo Intet til Hinder for denne Opfattelse.

I Modstrid med en given Virkelighed have vi derimod
Optativ om Fortiden vistnok for det Første paa et enkelt
Sted i Odysseen, nemlig v 147, hvor Poseidon, efterat Zeus
har givet ham frie Hænder i den omhandlede Sag med de
Ol’d (V. 145) Yq^ov omog i&ileis xal toi cp/lov tnXezo dvflw, Siger:

txi-ipu x éywv t h i, y.i’/.aireif i’g, ac ayOQBvsig- al/.n abv aisl -Svabr

oni’Cofiai i]S’ akeeira. Forudsætningen tilhører, som man seer,
ikke nogen bestemt Tid, og det er vel tænkeligt, at
Poseidon, selv efter at have faaet den almindelige Tilladelse til at
handle efter eget Godtbefindende, dog af Forsigtighed endnu
vil forelægge Zeus sin specielle Plan til Antagelse (sml. V.
153—158), saa at det ikke er ganske sikkert, at Ordene
ah[.i<x x cyujv tyl-nifiL ikke ere at forstaae om Fremtiden; dog
forekommer det mig, at den stærke Fremhævelse af hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free