- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
200

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

xe i Hovedsætningen, og ys passer saa ypperligt, at der ikke
er den fjerneste Anledning til Tvivl om dens Rigtighed1).
Hvorledes skal da Optativen ti’ nc löono forklares? Ja, hvis
den af Kriiger (gr. Spr. II § 65, 5 A. 1) ndtalte Tvivl om
Forekomsten af den iterative Optativ med &l hos Homer var
grundet, da vare vi vel endda nødte til at opfatte den som
Betegnelse for en Antagelse imod Virkeligheden — „om de
(ogsaa) havde seet ham“ —; men denne Tvivl kan ikke vel
fastholdes ligeoverfor Jl 768 ff. öU’ h t ig us xal aUog hl [is~
yuooitTiv f vim o i Susgcov 5J yakdav r; elvttTsqav svnénlatv r) éxvgtj, ÉxvQog
Ss narrjg tog rjji 10g ttlei, tilltt av Tor y snsenai nngnupåfiBvog xaTSQVxeg
<t;i t ayarocpgoovvrj xal <rotg ayavdlg snssam. Nu er det jo
vist-nok saa, at den saakaldte iterative Optativ egentlig kun
betegner det tænkte, mulige Tilfælde og ikke i sig selv
indeholder nogen Antydning enten af Virkelighed eller af
Gjentagelse, saa at den altsaa i og for sig nok kan tjene til
Vidnesbyrd for Optativens Hjemstedsret i Fortidens Sphære
ogsaa udenfor oratio obliqva, men at betegne en Antagelse
imod Virkeligheden er den dog saa langt fra som vel muligt.
Een Mærkelighed er der rigtignok her ved Brugen af den
iterative Optativ ved benegtet Hovedsætning; medens den
nemlig ellers ikke er medindbefattet under Hovedsætningens
Negtelse, men denne betegner Hovedhandlingens Undladelse
i et vist gjentaget Tilfælde, der altsaa berettes et
negativt Factum, saa hører Negtelsen her ikke alene til
Hovedsætningen, men til hele Forbindelsen, og betegner
Uvirkeligheden af hele Forholdet, negerer et positivt Factum.
Noget Exempel paa en saadan Sprogbrug veed jeg ellers
ikke at anføre, undtagen hvor den iterative Optativ særskilt

’) Det skulde da være paa Grund af selve Formen ixeu&avor. Deels
paa Grund af denne, deels paa Grund af det negligerede Digamma

i iåoito foreslaaer van Herwerden (Quæst. ep. et eleg. 1876) ov iiir
yao tpilotrjtl ’/ tzev&ov av, ti -t jriåoj to. hvorved Udsagnet vilde blive
et regelmæssigt hypothetislc-betinget Udsagn med Imperfectum
om Fortiden i Hovedsætningen. Den første Deel af denne Rettelse
kan dog neppe kaldes ubetinget tiltalende (med Hensyn til izev&aror
minder v. H. desuden selv om fo/&drei >/ 221), og en eventuel
Anbringelse af Digamma behøver ikke at afficere Modusformen i
Bisætningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free