Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er benegtet ved ei y.-t] „uden at“ (Xen. Cyrop. I, 4, 6 ov yag
nQoaf/Ei, el ju-Jj ISoi, ei y.uinbi ai’rj); men noget egentlig Anomalt
er der ikke deri, og det bliver vel altsaa dog denne
Opfattelse, vi komme til at slaae os til Ro ved („ikke var det
saa, at de skjulte ham af Velvillie, naar Nogen saae ham“).
En særegen Stilling indtage de hypothetiske
Sammen-ligningssætninger, idet disse, selv hvor deres Indhold staaer
i ligefrem Modsætning til Virkeligheden, dog paa Grund af
at de ikke fremtræde som betingende et andet Forhold, ikke
saaledes som de egentlige Betingelsessætninger ligefrem
pro-vocere Forestillingen om den modsatte Virkelighed. I dem
har da ogsaa, som allerede tidligere bemærket, overalt i
den homeriske Sprogbrug Optativen holdt sig uanfægtet
ogsaa i Fortidens Spliære. De ere forøvrigt ikke meget hyppige,
hvad der bl. A. linder sin Forklaring i, at det homeriske
Sprog til Betegnelse af en hypothetisk Sammenligning har
en anden Form til sin Raadighed i <äc d med Participium.
Vi have hos Homer hypothetiske Sammenligningssætninger
i Optativ deels ved et Hovedverbum af Nutid om et
præteritum in præsenti ( t 389 ovx ultfa>, log ei’ |ue yvv\ iSriXoi rj Ttåig
iltfooiv), deels ved et Hovedverbum af Fortid om en samtidig
Fortid (B 780 ol S agJ l’oav (5c eV Te Tivgl yftbov naoa vtftono; X
410 f. to) 8e fiaXtxrr ag ti)V évuXlyxiov, tog el rttaoa l/.iog oipgvoeooa
rrvgl ouvyoiTQ xut uxgi;c; i 312 ff. Semvi]octg <5’ uvtqov s£j)Å«ctb niova
firjla, gi/iåicog åtpelwv &v gebi’ fiéyav (ivr bo en end ay.i énifhj-/, cog el’ Te
cpagsTgij 7iS>fi ém&ebi), deels ved et Hovedverbum af Fortid om
et præteritum in præterito (x 415 ff. döxijoe S’ Sgu otpioi &vfibg
tog ifxer, log d TiuTglS’ Ixoiaro xal 7rbt.iv avTijV Tgri/elrtq ’l&axijg, ’ira t
ergaqev (]<T iyévovTo; x 419 f. ooi fiiv vooxi)oavTi, SioTgeipég, tog
éyagr/-fiBv, lig et t elg 1 fh’r/.r.v aq>ixoifie&a naTgiSa ycuar; g 365 f. Sij- S’
Xjiev airr{am‘ érdélgia (p&rct ixaorov naVTÖoe yélg ogsyair, tog ei tttw/oc
TTct/.ru el’ij), deels endelig ved et præteritum in præsenti om
Nutiden (a 466 ff. dfjcfi fx ’Odvfftr^og takaurUpQovos mbt nvr?/ rot
ixéXrj, coc si’ e fiiMctro fiovvov iovxa. Tqcösc ccttotui^czvtec ivt xoctteof/
vofiivjl). Tidsforholdet paa de enkelte Steder kan maaskee
tildeels opfattes noget anderledes end her angivet, men
Forholdet i det Hele kan, som man let vil see, ikke derved
blive altereret, nemlig at Homer i den hypothetiske Sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
