- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
203

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hovedet er kommen til en bestemt Afslutning. Men see vi
bort fra disse to Pnncter, maa det dernæst antages, at
Indicativen først har bemægtiget sig Betegnelsen for den mod
Virkeligheden antagne Forudsætning i Fortiden,
og det allerede rum Tid før de homeriske Digtes
Tilblivelses-tid, derefter Betegnelsen for den betingede
Eventualitet i Fortiden; som ligefrem Følge af sin seirrige
Fremgang paa dette Punct har den saa gjort sig gjældende
ogsaa i Betegnelsen for den betingede Eventualitet i Nutiden,
forsaavidt som denne saaes i umiddelbar Continuitet med
Fortiden, men i den egentlige rene Nutids Sphære har den
først efter de homeriske Digtes Tilblivelsestid faaet Indpas,
baade i Betegnelsen for den mod Virkeligheden antagne
Forudsætning og for den betingede Eventualitet. I det
forud-sætningsløse potentiale Udsagn om Fortiden er Indicativen
først begyndt at trænge ind, efterat den i det
hypothetisk-betingede Udsagn havde bemægtiget sig næsten hele Fortidens
Sphære, og i det tilsvarende Udsagn om Nutiden viser den
sig ligesom i det hypothetisk-betingede Udsagn først i den
efterhomeriske Tid; i den hypothetiske
Saminenligningssæt-ning har den ogsaa i Fortidens Sphære først vundet Terrain
i denne forholdsviis sildige Tid, om end paa et tidligt Punct
af den.

At tænke paa, endog blot tilnærmelsesviis, med
nogenlunde Sikkerhed at ville bestemme det Tidspunct efter Homer,
paa hvilket Indicativen er trængt ind paa de Puncter af det
heromhandlede Omraade, hvor den hos Homer endnu ikke
kan paavises, vilde naturligviis efter de foreliggende
Vidnesbyrds mangelfulde Beskaffenhed være formasteligt. Hvad jeg
nu staaer i Begreb med at meddele om Forholdet i Tiden
mellem de homeriske Digte og den senere sammenhængende
Litteratur, gjør derfor heller ikke Fordring paa at gjælde
for Andet eller Mere end en ligefrem Beretning om
Iagttagelser, der ikke i og for sig kunne være af afgjørende
Betydning. I de saakaldte homeriske Hymner, de hesiodeiske
Digte og Fragmenterne af det gamle Epos har jeg ikke fundet
Nogetsomhelst, der afviger fra den homeriske Sprogbrug, med
Undtagelse af Hes. Theog. 700 ff., hvor det om de kolossale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free