- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
209

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lige temporale Ubestemthed paa hele dette Omraade (thi hos
attiske Forfattere have vi i Virkeligheden intet andet Middel
end Sammenhængen til at afgjøre, om et hypothetisk-betinget
eller potentialt Udsagn skal forstaaes om Nutiden eller om
Fortiden), men paa den anden Side var der vundet et nyt
almindeligt Betegnelsesmiddel, som gjorde det muligt,
overalt hvor der føltes Trang dertil, at gjennemføre forskjellig
Betegnelse for saadanne Antagelser og Eventualiteter, der
saaes som modvirkede af en given Virkelighed, og for
saadanne, hvor dette ikke var Tilfældet.

Om Charonmytlieii i Nygrækernes Folketro.*)

Af J ean P i o.

Ligesom vi i det nygræske Sprog have en virkelig Affødning
af Oldgræsken. som viser os, hvor stor en Livskraft der har
været i de gamle Helleners Tungemaal trods alle de
forfærdelige Ødelæggelser ved Indfald af barbariske Horder, hvoraf hine
Egne have været hjemsøgte lige fra den tidligste Middelalder
i den Grad, at man jo endog har villet frakjende deres
nuværende Beboere det fysiske Slægtskab med Oldtidens
berömte Kulturfolk, saaledes er allerede ofte baade af Fremmede
og Indfødte Opmærksomheden bleven henledet paa, hvor
mange Spor vi i det nuværende Folks Skikke og
Forestillinger finde af en sejlivet Tradition fra de Gamles huslige
Liv, særlig da deres Höjtidsceremonier og deres Overtro.
Kristendommen har hos Grækerne ligesom hos andre
Nationer ikke formaaet at udslette Sporene af Hedenskabet,
men har — maaske mere end hos noget andet Folk :— saa at
sige optaget i sig og saaledes bevaret en Mængde Levninger
deraf, hvortil vel ogsaa den Omstændighed har bidraget ikke

*) Et Foredrag, holdt den 6. April 1876 i „filol.-hist. Samfund".
Nord. tidskr. for filol. Ny række. III. 14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free