Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
).ébir, og ikke sjælden som Person-Egennavnx); det betyder
rimeligvis „med skarpt eller barsk Syn“. Roden yun- med
denne Betegnelse synes vi at bave i xnQ/ugog2) og i yugaaaw.
Folketroen bar da naturlig förbundet denne Forestilling om
Barskhed og strængt Udseende med Billedet af kam som af
alle andre Dæmoner, der stode i Forhold til den forhadte
Død. Imidlertid er ganske vist endnu hos de græske
Dramatikere ligesom i Fragmentet af Prodikos Hovedvægten
lagt paa Færgen. Æschylos3) taler saaledes •— endog uden
at nævne Charon — om „Færgen paa Acheron med de sorte
Sejl og fyldt med Klage, Færgen, som farer til det
solfor-ladte, altopslugende, ukjendte Land“; hos Evripides høre vi
om „Charons Aare“4) „de Dødes Færgemand med den
to-aarede Baad“, „de Dødes eller Sjælenes gamle Fører“5),
uden nogen nærmere Beskrivelse af hans Udseende.
Aristo-fanes kalder ham „den gamle Sømand’4 og fører ham som
det overhoved „ikke er usandsynligt, at disse i en tidlig Tid have faaet
Oplysninger om den ægyptiske Religion11, og at dé have optaget
forskellige Forestillinger herfra. Da imidlertid Sejlads i de Dødes
Rige er en Tanke, som ogsaa findes andensteds, hvor en
Forbindelse med den græske Charonmythe ligger temmelig fjærnt, og da
Berøringspunkterne mellem den ægyptiske og den græske Form
kun synes saare ringe, foreligger heller ikke i Indholdet nogen
absolut Grund til at antage denne sidste for deriveret af hin. —
Der er selvfølgelig större Rimelighed for at søge Oprindelsen til
Charonmythen indenfor det fællesjafetiske Sagnstof; men E.
Bur-nouf gaar vistnok i dette, som i meget Andet, vel vidt, naar han
(i: La seienee des religions p. 186 f.) hidleder Nygrækernes Xuqo;
direkte fra Indernes Kåla og tillægger ham, baade hvad Navn og
Væsen angaar, en Ælde, der rækker langt hinsides den helleniske
Oldtid.]
*) s. Pape’s Wörterb. der griech. Eigennamen, 3t-e Ausg. v. Benseler,
pag. 1676.
2) y.un/aooi udortt;, skarpe Tænder. Mon ikke yaoono; hos Homer som
Tillægsord til Umv (Od. XI, 611) betyder „skarpt ell. barsk seende11?
Hos Hyginus (181) hedder en af Aktæons Hunde Charops.
3) Sept. C. Theb. V. 856 .ff.: TtitvXor, og aur di /lyzonvz dfttLfttTat rar
uotovov, /xsXayxooxov vauato?.or &eui(jida, tav aatifiTj J nbXlwvi 7 rav draXtov,
Ttuvdoxov, sig aipavij ts yéoaov.
4) Here. fur. 431 ff: tav d roa ti/uov tixvtov Xa qcovo g sntuåvsi n/Lata (tiov
xé/Lsu&ovj cé&eov, adcxov.
6) Alcest. 252: 6qoj, dixoinov bow oxd<pog1 vsxvojv dh noQ&/Lisvg s/ojv /so
ini xovtio Xdqtov /li ijdtj xalsl. 361: ovjtl xærty \Vii/onoiirtbg Xuqojv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
