Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sti. God Dag, Charos min! — Hil Dig,, unge Svend! Svend,
hvorfra kommer Du, hvorhen vandrer Du? — Jeg? fra
Faarene kommer jeg, til mit Hus gaar jeg. Jeg gaar for at
tage Brød, og saa vil jeg vende tilbage. — Ungersvend, mig
sendte Gud for at tage Din Sjæl. — Uden Sot og uden
Svaghed overgiver jeg ikke min Sjæl! velan! gaa frem, at
vi kunne brydes paa den marmorne Tærskeplads, og hvis
Du da besejrer mig, Charos min, saa tag min Sjæl, men
hvis jeg vinder Sejr over Dig, lad mig da vinde min Sjæl!
— De greb fat i hinanden og brødes to Nætter og tre Dage,
og den tredje Dag om Morgenen, nær hen ved Middagstide,
da slaar Ungersvenden et Slag, det tyktes Charos ilde; ved
Haarene greb han ham og slog ham med Brag mod Jorden.
Da hører man den Unge, han klager og stønner tungt: Slip
mig, Charos min, slip mig tre Dage og tre Nætter, de to
for at jeg kan æde og drikke, den ene for at jeg kan
forlyste mig, for at jeg kan gaa hen at se til mine Venner og
ogsaa se mine Ivjære, jeg, som har en ganske ung Hustru
— og Enke maa hun ikke være! — jeg, som ogsaa har to
ganske Smaa — og faderløse maa de ikke være! — jeg,
som har Lam, der ikke ere klippede, og Ost, der staar paa
Fadet. — Dine Lam blive’nok klippede, og Din Ost nok
vejet, de Faderløse komme nok frem, og Enkerne finde nok
Beskyttelse! Og saa — nær ved Vesperkosttid — fører
Charos ham ned med sig."1)
x) Pas s. 426 (smlgn. 427, 431 og 432):
To pÅéneig xetvo to povvo novvs Jipt]ko xal fiéya,
no’)/ avtaoov?.a dtrp xoocpij xal xata/vid dtrj Q^aj
anéxeiva xatéfiatve tvag vteXtj jLsftivtqg’
<péQvsi to (piai tov otoafia xal to yafxnä otoififiivo’
xt o XaQog tov efitykiosv ånb oa%ov?.a,
’(iytjxs xal tov anavttjoe d hva atsvö aoxcéxi.
Kakvj 3fiéqa aov, Xdoo ftov! — Ka/.iag tov, to Zefiévttj!
Åefiivtth Ttov&ev eo/eøat, lepivti] nov nayaivstgj —
Fa»J no tu noofiut Eo/ov/xatj o tb anCti /aov nayaivoi,
nayia va naoto to ipojfAb xal rttao) va yvqiatn. —
jisSivtrjy fieOtstA o &eibg va naooj tij ipv/rj aov! —
Ji/ojg ao&évsia xt aqqojOttu ipv/J} ålv naoaåivo).
yiå ! tjiya va nakéysov/Ae ah fxaqfiaqivt d?.(ovi1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
