- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
237

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Udgivernes væsenlige Arbejde har altsaa bestaaet i at give Noter
og Anmærkninger til den Lessing’ske Text, hvorved denne kunde blive
forstaaelig for enhver Dannet, og der er særdeles mange Ting i denne
Text, der forudsætte langt større Kjendskab til forrige Aarhundredes
og i det Hele taget til Oldtidens og det nyere Europas Literatur, langt
mere omfattende Viden om Personer og Detailler, dér vedrøre det
aandelige Liv, end der tør forudsættes hos Pluraliteten af vor Tids
Dannede. Stoffet og Underlaget for disse Noter er derfor et meget
alsidigt, og det er behandlet med Flid, Omhu og Nøjagtighed. I
disse Noter er der givet kortfattede men tilstrækkelige Oplysninger
om literære og historiske Personligheder fra Oldtiden indtil Lessings
Samtid, om Digte, Digtarter, Skuespil og Skuespilkunst i forskjellige
Perioder, om vanskelige eller sjældne Fremmedord med etymologiske
Forklaringer, sjældne eller for Lessing ejendommelige Gloser, Udtryk,
Vendinger eller grammatikalske Former, synonymiske Bemærkninger,
samt mangehaande andre Personalia og Realia. Som Exempel skal
her kun anføres, at der i Noterne gives Oplysning om over 120
historiske eller literære Personer, Kunstnere og Skuespillere.

Det Samlerarbejde, her er udført, vidner om megen Dygtighed og
Flid og vil uden Tvivl lønne Arbejderne med Opfyldelsen af deres.
Ønske, at redde denne literære Skat fra Forglemmelse og gjøre den
tilgængelig for det store Publikum. Hvorvidt imidlertid deres andet
Formaal, herigjennem at bidrage til den opvoxende Slægts Belæring
og Dannelse, vil blive opnaaet, derom maa nærværende Anmelder som
Udlænding indskrænke sig til at udtale en beskeden Tvivl, støttet
væsenlig paa følgende to Hovedpunkter: det næsten Umulige i at
holde Ungdommens Interesse fængslet ved en Række æsthetiske
Afhandlinger, naar disses Gjenstande — her de omhandlede Skuespil —
for det meste er dem aldeles ubekjendte, og fremdeles: da selve
Afhandlingernes Text til sin rette Forstaaelse gjør Krav paa en Modenhed
og en Kundskabsfylde, som aldeles ikke kan forudsættes hos
Skoleungdommen i noget Gymnasium, saa maatte den idelige’ Rekurs til
Anmærkningerne og vel lige saa meget til Lærerens vejledende
Foredrag sluge dels saa megen Tid, dels saa megen Opmærksomhed, at
der var Fare for, at den vilde sluge Texten med, og Anmærkningerne
og de ved dem foranledigede Diskurser maaske turde blive Kjærnen
i den ved Bogens Brug tilsigtede Lærdom; og en saadan aldeles løs
og fragmentarisk Kundskab om en Mængde Personer og Begreber,
som lige saa godt kan erhverves ved at studere et godt
Konversationslexikon, vil — naar det forbindende Underlag ikke er fyldigt og solidt
eller maaske helt mangler — vel næppe af nogen sand Skolemand blive
anset for et godt Dannelsesmiddel.

Forsaavidt Udgiverne have tænkt sig at anvende Bogen som
Dannelsesmiddel for Ungdommen ved at lade denne benytte den til
kursorisk eller fri Hjemmelæsning, da tror Anm., at de endnu
mindre ville naa deres Hensigt; thi de Faa, der virkelig kunne magte
Texten ved Hjælp af Noterne alene og som kunne holde Interessen
vedlige uden en Lærers samtidige levende Vejledning, ville vistnok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free