Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„wild, frightful, respecting place“: elphrish places full of
paniketerrour, Jamieson Scottisli Dictionary). Lyngby
sammenligner med eluist det i den danske Dialekt i Angel brugelige
ellst (Adj. neutr.) „led, afskylig, rædsom at børe eller se,
ogsaa om et slemt Veir, om en ubehagelig Røg eller Lugt“
(Hagerup). Dette Ord synes at forudsætte en gammel Form
clfskr. Denne Lyngbys Forklaring, som Schlyter kalder
„föga lycklig“, er fra Betydningens Side tiltalende, men den
kan vistnok ikke være den rette, fordi i i Suffixet iska efter
Bemærkning af Candidat Söderberg fra Lund falder bort,
undtagen hvor der ved dets Bortfald efter n med en
Konsonant foran vilde fremkomme et utaaleligt
Konsonantsammenstød (gutniskr). Efter min Formodning er eluist for elvitskt,,
Intetkjønsform til *elviskr for *elvitsJcr. Ordet betyder
egentlig hjemsøgt af fremmede Væsener, d. e. hjemsøgt af
Trold-skab. Det er afledet af *elvitr, Gen. Flert. * elvita. Dat. Fl.
*elvitum. *elvita er ganske det samme som oldeng. eelwihta
Beowulf 1500 (Grein), der er brugt om Trolde, som bo i
Søens Dyb. Samme specielle Anvendelse forudsættes i
Guta-saga, hvor der er Tale om, at Øen om Dagene var sunken,
men om Nætterne var oven Vande. *elvitr er sammensat
med vitr, Dat. Fl. vitum, Væsen Gut. I, 17, 4, = oldn. veettr.
Første Led el- er det samme som i ellar, ellers, og er af et
tabt *elr — dalsk aller, got. aljis, lat. alius.
giefas. Guta saga 6 S. 104. Engin gief nemda aipir .j.
gutlandi vtan kunungs aipir. Rydqvist I, 509 mener, at gief
her er Imperativ, men Schlyter tinder det med rette utroligt,
at Verbet kan staa i 2den Person Imperativ, naar Subjectet
er „ingen“. Schlyter tror, at gief er Skrivfeil for giefi eller
snarere for gieri; men om man antagér dette, saa er dermed
ikke alle Vanskeligheder løste. Enten man beholder gief
som Imperativ eller læser giefi, gieri, maa man for aipir
vente aipi, der er den regelrette Accusativform. Dette
bemærkes ogsaa af Säve Gutn. Urk. S. XXXII; men jeg
skjønner ikke, hvorledes Säve i sin Redaction kan beholde aipir
paa andet Sted, naar han paa første forandrer det til aipi.
Fremdeles finder jeg ingen Grund til her at bruge Flertal
(aipir). Den gamle tydske Oversættelse (S. 168) bar: „Keyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
