Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da de to Ord ingen ydre Lighed har, vilde Anledningen til
en saadan Skrivfeil blive uforklaret. Ved epa sammenknyttes
oftere Ord af beslægtet Betydning: suigin epa rimnin G. 19, 7
o. s. v. Saaledes tror jeg, at hetningar betegner et med dailu
mal beslægtet Begreb, hetning, der i Oldnorsk vilde hede
*atning, er afledet af et til oldn. etja svarende Verbum, etja
vid— betyder „stride imod“, etjask „stride indbyrdes". Ordet
er dannet ligesom oldn. samning af semja, kvaömng af leveöja
o. s. v.; glsv. væpning, væpsætning o. s. v. li i lietning er da
parasitisk, ligesom i hen Gut. 2, 2 for en, jfr. Rydqvist IV,
439. hetning har i Rodstavelsen e, medens Ordet i Oldnorsk
vilde have havt a; saaledes svarer gut. legpi, segpi til oldn.
lagdi, sagdi. hetningar synes altsaa at betyde heftige
Stridigheder.
hortuta. VG. I Retl. 5,5: pæt ær. vkudpins ord. kallær
kono hortutu. Rietz S. 770 bemærker om dette Ord: „det
förekommer såsom oqvädinsord äfven i Småland." I en
telemarksk Kjæmpevise har jeg hørt som Tiltale til en Kvinde:
di arge leie tute, hvor andre sagde pute; se mine gamle norske
Folkeviser S. 47. hortuta er da vel en Ændring af horputa
af puta, Skjøge, hvilket Ord forekommer i Sm. Formen
hortughu VG. II Retl. 9 synes at være feilagtig.
hota. ØG. B. 16: stafrum höta ok gærpa „nedslå
gärds-gårdsstörar.“ Endnu bruges höta i Östergötland om „med
järnstång göra bål i jorden för störar till gärdesgårdar“;
hot neutr. betyder der „stör-par, ett par af de i jorden
nedstötta gärdslestakarne“, Rietz S. 264. Verelius anfører höta
nålen „acum panno cuidam impingere“. Hertil føier jeg, at
höta er samme Ord som norsk Dial. „kvæta v. act. (er, te),
stikke, nedstøde, f. Ex. en Pæl i Jorden. Telemarken", I.
Aasen. Den gamle Form har været hvceta. Dette er blevet
til höta, som t. Ex. svæfa til söva, Rydq. VI, 101. hvæta er
afledet af et stærkt Verbum *hvata, *hvét, hvdtinn\ heraf er
Præt. Partic. bevaret i et Vers i Hålfs saga Kap. 6: Ek sé
Hera hvdtinn (ikke hvatinn) spjåti, jeg sér Here
gjennem-stungen med Spyd. Et vistnok beslægtet Ord udenfor de
germanske Sprog er græsk y.vvSulog, Træpæl. Dette Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
