Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommer i stället för accusativus eller nominativus" og nævner
blandt Exempler derpaa launs. Säve (Gutniska Urkunder
XVII f.) betvivler med rette den nævnte grammatiske
Eien-dommelighed i Haandskriftet af Gutalag og, medens ban ikke
kan fjærne Exemplet launs, paaviser ban, at Anførselen af
de øvrige Exempler grunder sig paa Misforstaaelse. Jeg
antager det samme om launs. Det kan saameget mindre
være Genitiv, som Ordet for Løn i det gamle Sprog, kvor
det er af Intetkjøn, er Flertalsord. I det anførte Sted ]>a
taki ertaug firj heptalauns betegner heptalauns det, som
Eieren for at faa sin Væder igjen maa betale den, til hvem
Væderen er kommen, som Erstatniug for at denne har passet
den. Men i de gammelsvenske Love er lösn, og ikke lön,
det faste Udtryk om det, Eieren af et Husdyr maa, for at
faa det igjen, betale til den, som har taget det ind;
ligesom ogsaa Gutal. 44. 45 loysa bruges om at løse indtaget
Husdyr. Og i det bevarede Haandskrift af Hels. skrives
overalt löns eller li ions for lösn. Jeg tror da, at launs, der
er skrevet to Gange i Gutal. 43, er rigtig Form for lausn
(ikke for latin), og at laun 40. 41. 42 er Feil for launs.
Denne Feil opstod naturlig derved, at man, som allerede
den gamle tyske Oversætter, i launs fandt Ordet for „Løn.“
Derimod i funder laun Addit. 5,1, har vi Ordet for „Løn“.
I Gutasaga 5 er skrevet lausn, ikke launs; dette slutter sig
til de Forskjelligheder i begge Skrifters Sprog, som Säve
Gutn. Urk. S. IX f. har paapeget.
legwita (B ler/utta) G. 20, 14. Ordet bruges endnu paa
Gotland: „På sänghalmen lägges först underklädet,
derefter kommer ett ylle- eller vadmalstäcke, som kallas lägita
eller legta f-, och öfverst läggas lakanen“, Säve Gutniska
Urkundsr S. XXVIII. Det sid- te Led i legwita staar vistnok
i Forbindelse med oldu. hvitill „uldent (hvidt, ufarvet)
Sængetæppe at ligge paa“ (Fritzner), endnu i Norge kvitel.
Vigfusson skriver med urette hvitill; Ordet har kort Vokal i
Rodstavelsen, som dets Udtale nu i Norge og som engelsk
whittle viser. Jeg tror, at gut. legivita er for *leg-hwita, og
at oldn. hvitill er Diminutiv af *hvita, som kistill af kista.
Med Hensyn til Rodvokal forholder livitr sig til *livita som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
