- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
268

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dipl. Norv. IV, 696 (udfærdiget 1399 i Oslo-Egnen). Han
synes da at betragte Ordet som sammensat med ofr, der
betegner noget overdrevent, men dette lader sig ikke forlige
med Ordets Betydning. Brevet har owurmage, hvilken Form
vistnok skyldes Indflydelse fra Svensk. Den rette Vei til
Ordets Forklaring er given ved den Bemærkning, som jeg
skylder Candidat Söderberg fra Lund, at første o i Gutalags
oformagi maa være langt, fordi oprindeligt kort o overalt,
undtagen foran et af en Konsonant fulgt r, i Gutalag er
gaaet over til u (tolf\ ok og ol stride ikke imod denne Regel).
Der maa da deles 6-formagi, saa at Ordet, ligesom det i
Betydning tilsvarende olduorske ömagi, som første Led
indeholder det negtende o, u. Ordet kan da kun komme af et
til tydsk vermögen svarende Verbum. Jeg fremhæver navnlig
et Udtryk som midhøitydsk als lang uns das sich meineu
chint vermugen „bis sie miiudig werden“, og
Sammensætningerne unvermiigelicheit, „kraftlosigkeit, alters s wäche“,
unver-miigenUch. Rigtignok er der den Vanskelighed, at et til
vermögen svarende Ord i Norden ikke forekommer uden som
Laan fra Tydsken; thi saaledes maa formaglia, forma i yngre
Haandskrifter af Uplandslagen og Södermannalagen og i
de senere svenske Love betegnes. Og oformagi tør visselig
ikke opfattes som Laanord. Men det strider næppe mod
den nordiske Anvendelse af Præfixet for- at antage et
oprindelig svensk, siden tabt Ord formaga, svarende til
vermögen. Sammenlign glsv. formæli, n. pl., Mæle, Evne
til at tale; gut. forschiél, „sansning och talförmåga"; oldn.
forverk, Arbeidshjælp, jfr. got. fairvaurkjan, vinde ved Arbeide.
Af oformagi, der er den oprindeligste Form, er ovormaghi
opstaaet, idet man ikke fastholdt Bevidstheden om de Led,
hvoraf Ordet var sammensat, saa at f som staaende i
Indlyd, ikke i Fremiyd, kunde gaa over til v\ ellers kan der i
Nordisk ogsaa undertiden paavises Exempler paa, at et /’,
der egentlig begynder andet Sammensætningsled, gaar over
til v. Saaledes i Navne paa -fastr, f. Ex. i det af Rydqvist
IV, 248 af svenske Runeindskrifter anførte Sihuastr for
Sig-fastr; porwastson Dipl. Norv. III, Nr. 361; Veuest, et paa
Bornholm tidligere sædvanligt Mandnavn, = glsv. Vifastr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free