Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det ikke altid var let at se grunden til udeladelsen. Den förste klasse
af udeladelser bar jeg intet gjort ved ; den sidste har jeg søgt at fjerne
og således f. e. s. 115 indskndt ordene: Quidni — rogaturus es?. s. 146:
qui scit — impellat; men ganske konsekvent har jeg næppe været;
navnlig beklager jeg, at s. 72 ordene superioribus suis beneficiis ikke
ere optagne efter factum. Forskjellige fra disse tilföjelser ere de, der
skyldes konjekturer, dels tidligere fremsatte (som s. 72 Ab foran orto
sole af Freinshem, s. 212 et boni foran et sani af Fr. Richter), dels
fremkomne under udarbejdelsen af bogen (som s. 2 id foran genus og
s. 128 sibi foran non ei af Jensen, s. 120 est efter progressus af Siesbye).
Atter af en anden art end disse, der forekomme mig dels sikre, dels
sandsynlige, ere de, jeg blot har foretaget for at hjælpe på forståelse a
(som s. 16 firma efter acceperat, s. 125 sacerdos efter œque, s. 126
geniti efter gentes, hvorvel der på det förste sted måske virkeligt er
udfaldet et adjektiv). S. 161 havde det været rigtigst at anbringe en
orienterende bemærkning foran stk. IX (Sen. Fp. 120, 6 fgg.), som det
alt tidligere er gjort s. 61 stk. XV, s. 99 stk. X, og s. 168 stk. XV.
Ti det kan ikke nægtes, at de to perfekter Admirati sumus (med det
deraf afhængige flexissent) og ostendere ere næsten uforklarlige i det
fra sammenhængen løsrevne stykke, mens de blive ganske forståelige,
når man ved, at Seneea har til hensigt at vise den psychologiske
oprindelse til de ethiske forestillinger.
Langt sjeldnere har jeg vilkårligt udeladt enkelte ord, f. e. s. 73
suam mellem nisi og naturam (de bedste håndskrifter have for resten,
hvis man kan stole paa Hedicke, ikke suam, men etiam) ; s. 164 foran
irrationalia ordene muta atque, der, om de end hidrøre fra Quintilian
selv, ere aldeles tavtologiske; s. 180 ordene velut mucrone teli, der,
skjönt de synes at være ægte, virke forstyrrende ved deres fuldstændige
overflødighed. S. 33 havde det måske været bedst at udelade
slutningen af stk. X fra Illud scito, der forekommer mig at indeholde et
uheldigt tilløb til en vittighed; indholdet vilde være afsluttet også
uden dem.
Af så vidt vides ikke tidligere fremsatte konjekturer måjeg
(for-udeu de ovenfor omtalte indskydelser) anføre: s. 18 terram for terras
(Jensen; lige iforvejen står enkeHtal), s. 20 volemus for volumus
’Jensen), s. 25 consveverunt for consvevmrant (Jensen), s. 36 facitis for
agitis (Siesbye), s. 45 auditu for auditum (Siesbye) og scient for sciant
(Jensen], s. 69 dejectas for disjectas (Siesbye), s. 93 mitificaret for
mitificet (Jensen), s. 98 sed peractis for et peractis i Jensen), s. 135 atque
omnia for eaque omnia (Siesbye), s. 136 Sophian for Sophiam (Siesbye ;
a. 113 er efter håndskr sat Polititin), s. 140 ipsos for illos (Siesbye),
s. 145 urbem quidem for quidem urbem (Siesbye), s. 162 Alexandri for
Alexandro (Jensen), s. 190 persequar for consequar (Wesenberg)1),
s. 191 offusum for perfusum (Gertz), s. 197 attulit for attulerit (Siesbye),
’) Wesenbergs optegnelser til Seneea ejes af dr. Gertz. Jeg kunde
efter dem endnu have optaget prceowferes for percidens s. 214 og
partibus f’or artibus s. 221, men fandt det ikke nødvendigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
