Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s. 214 expromit for exprimit (Siesbye), af hvilke de fleste forekomme
mig sikre. Det samme gjælder om den af Jensen foreslåede omstilling
s. 51, hvorved ordene paternis—jussit, der för stod efter animadvertit,
ere flyttede hen efter coegit’, således bliver alt det samlet, der angår
Sullas behandling af Mithridates selv, medens det ellers skilles ad på
en underlig akavet måde. Eu anden omflytning, men tidligere fremsat
og optaget i Haases udgave af Seneca, er foretaget s. 175 øverst. Af
andie tidligere fremsatte konjekturer skal jeg her kun anføre to af
11. A. Koeh: s. 111 nobis tamquam melior interest for nostris cet., og
s. 149 ned. dilabi for delabi. I intet stykke er der måske rettet mere
end s. 196 n. XX; jeg håber, at det uu helt igjeunem er blevet korrekt
og forståeligt.
En særlig omhu er der anvendt på interpunktjonen ; navnlig ere
mange overflødige tegn fjernede, meu ogsaa undertiden manglende
til-föjede, större ombyttede med mindre o. lign., uden at jeg har stræbt
efter nogen stiv konsekvens, som hverken den latinske
sætningsbygning eller hensynet til meningen af hvert enkelt sted synes mig at
muliggjöre. På selve indholdet have disse ændringer sjeldent haft
indflydelse,’ som s 14, hvor der för stod Namque — simulantes ei
subvenientem — spoliatus est, men jeg med Kritz i hans sidste udgave og
Jordan har sat Namque — simulantes. Ei subvenientem — spoliatus est;
ligeledes s. 40, hvor jeg med Gertz har sat komma efter inquirimus
for punktum („i at føre reguskabsbøger ere vi omhyggelige, og med
udsæd af frø ere vi forsigtige, men velgjerninger henslænge vi“), og
s. 52, hvor jeg ligeledes har fulgt Gertz i. at sætte punktum efter
certiores facti. Undertiden står interpunktjonsændringen i forbindelse
med selve textrettelsen, som s. 53 (fertur■ Torrentem eum efter håndskr.
for fertur torrens. Eum), og s. 87 {oculos. Præcipue perniciabilis fuit
fatigatis-, quippe for oculis præcipue perniciabilis fuit. Fatigati quippe).
Følgende steder må jeg omtale særskilt. S. 26 midt. (Curt VII,
11 = 42, 15) stod i forrige udgave: alii manibus eminentia saxa
complexi levare semet, alii adjectis funium laqueis evasere, quum cuneos
inter saxa defigerent, gradus subinde, quis insisterent, hvorved gradus
måtte tages som appositjon til cuneos, hvad der formedelst tilföjelsen
af subinde er lidet sandsynligt. For levare har jeg med nogle ringere
håndskr. sat levavere, der svai-Qj- bedre til evasere, og dernæst med
Hedicke foran quum indskudt quidam (håndskr. have quibus, som de
tidligere udgaver helt havde udeladt); endelig har jeg efter et forslag
af Jensen indskudt et efter defigerent, hvorved vanskeligheden med
subinde hæves, idet det kan slutte sig til verbet. Vi få nu tre
opstig-ningsmåder: nogle komme op ved at bruge hænderne alene, andre
tage tove til hjælp, atter andre hugge kiler ind i klippen og lægge
oveu på dem efterhånden trin, f e. et bræt; på denne måde komme
de altså op ligesom ad en trappe.
S. 35 (Sen. Ep. 12, 5) stod tidligere’: illam quoque (ætatem) in
extrema régula stantem judico habere suas voluptates Håndskrifterne
have tegula, som næppe lader sig forklare tilfredsstillende. Men
heller ikke regula har stor sandsynlighed ; når Lipsius forklarer det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
